Undervisning er gjort til en biting
NEDSKÆRINGER : Siden 2006 har de nuværende studerende ved Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU måttet nøjes med 30-50 procent færre professorer, lektorer og adjunkter end før.
Af TANIA ØRUM OG ANNE FASTRUP, CAND. MAG., LEKTOR OG LEKTOR, PH. D., INSTITUT FOR KUNST-OG KULTURVIDENSKAB
I DE FOREGÅENDE uger har studerende ved Det Humanistiske og det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet aktioneret for mere og bedre undervisning. Baggrunden er færre undervisere, nedgang i timetal og forkortede semestre.
Dekanen på det Humanistiske Fakultet, Kirsten Refsing, forsøger i disse dage at rette op på problemet ved at pålægge professorer, lektorer og adjunkter at undervise mere og forske mindre.
I erkendelse af at det videnskabelige personales forskningstid reelt set allerede er voldsomt reduceret, har de studerende ikke villet anerkende dekanens løsningsforslag.
SOM LEKTORER på Institut for Kunst-og Kulturvidenskab (IKK) har vi siden universitetslovens indførelse i 2003 kunnet mærke, at både forskning og undervisning er kommet under gevaldigt pres. Helt grelt blev det efter ' normens død'. Da den nuværende dekan ved Det Humanistiske Fakultet, Kirsten Refsing, tiltrådte sin stilling i 2006, blev den norm, der sagde, at et hold på 30 studerende udløste fem heltidsstillinger, med et slag erklæret for død.
Tager vi IKK som eksempel på den generelle tilstand på humaniora, er det let at se, hvad det har betydet for bemandingssituationen.
Sammenlignet med begyndelsen 00' erne ser udviklingen i bemandingstallene for de fire uddannelser på IKK således ud ( de stillinger, der ligger ud over normen, hidrører fra Åbent Universitet):
MUSIKVIDENSKAB, der optager tre hold om året, er reduceret fra 15 til syv fastansatte. Teatervidenskab med et optag på et hold om året er gået fra at være syv til i dag at være fem. Litteraturvidenskab og moderne kultur med et optag på tre hold er faldet fra at have 18 fastansatte til i dag at have 12,5. Kunsthistorie og Visuel Kultur, der optager to hold pr. år, er gået fra at have 13 til nu at have 10.
I samme periode har der været et øget optag af studerende på kandidatuddannelsen i moderne kultur. Dertil kommer, at gennemførelsesprocenten blandt de studerende er steget markant siden 2000, hvilket selvfølgelig i sig selv er glædeligt.
Det korte af det lange er imidlertid, at de nuværende studerende på IKK må nøjes med 30-50 procent færre professorer, lektorer og adjunkter end før normens død, og de, der er tilbage, har oparbejdet en timepukkel på mere end 30.000 timer. Og situationen er ingenlunde enestående for IKK. Ingen kan undre sig over, at undervisningsudbuddet er skrumpet ind.
UNDERVISNINGSØKONOMISK ser det ikke bedre ud. Den undervisning, vejledning og eksamination, de studerende skal have, betales af de taxameterpenge, som i finansloven tildeles universitetet per ' STÅ'.
Disse taxameterpenge går imidlertid ikke direkte til undervisningen. De reduceres først med et bidrag til centrale aktiviteter, som styres på rektorniveau.
Her løftes knap 33 procent af taxameterpengene af. Dernæst skal der betales et bidrag til fakultetets drift ( bygninger, varme, administration osv.) Her tages ca. 30 procent af de resterende taxameterpenge.
Endelig reduceres taxameteret med et bidrag til administration af institut og fag.
Tilbage er til disposition for undervisningen gennemsnitligt 31 procent af det oprindelige taxameterbeløb, hvilket vil sige, at den studerende har ca. 15.000 kr. til at betale undervisning, vejledning og eksamination for pr. år ( forudsat at alle den studerendes eksaminer bestås).
DET TAXAMETERLØFT, som i 2010 bevilligedes humaniora og samfundsvidenskab, har vi end ikke set de 31 procent af ude på institutterne. På vores afdeling af IKK har vi i 2005 udformet nye studieordninger på grunduddannelserne, som både vi og de studerende har været glade for. I lyset af den manglende økonomi og bemanding er vi imidlertid tvunget til nu at beskære bacheloruddannelserne for anden gang. På litteraturvidenskab har vi barberet grunddisciplinerne på første år ned fra 12-9 undervisningsgange pr. semester. Den samme reduktion skal nu gennemføres på resten af bachelor-uddannelsen.
Det er ikke kun de studerende, men også lærerne, der spørger sig selv, hvor lidt man egentlig kan nøjes med.
Tilbage er til disposition for undervisningen gennemsnitlig 31 pct. af det oprindelige taxameterbeløb.
***
[intern ref.: Tania Ørum og Anne Fastrup: Undervisning er gjort til en biting, Dorrit Saietz: Lektorer efterlyser forsvundne penge, Pol. 12/4-2011.]
No comments:
Post a Comment