http://www.forskeren.dk/?p=1686
God sommer - uden bedre Uni-Lov
Formuleringerne om den ansattes forskningsfrihed er blevet lidt mindre snærende (§ 17 stk. 2). Men ellers er ændringerne små - fx at ledelserne lokalt skal finde former med mere medbestemmelse til de ansatte - i den revision af universitetsloven, som Folketinget vedtog 19. maj.
Lovrevisionen blev vedtaget med forligsparterne VKs samt Socialdemokraternes stemmer. Og som noget nyt stemte også DF'eren Jesper Langballe for lovrevisionen med henvisning til de nye formuleringer om den individuelle forskningsfrihed imødekom hans tidligere indvendinger.
Men på venstrefløjen og hos de radikale kaldes lovrevisionen tynd, især med henvisning til, at såvel Penkowa-affæren og CBS's rektorfyring peger på, at der er for stor afstand mellem ledelsen og de menige.
Det havde således været hensigtsmæssigt at indføje en lovsikring af medbestemmelsen, så de ansatte (fx i Akademisk Råd) fik en alarmklokke direkte op til topledelsen (bestyrelsen): "Det er for tyndt, at lovrevisionen forsømmer at tage fat på de reelle problemer, som de aktuelle sager peger på. Revisionen ændrer ikke på, at universiteterne har en enstrenget ledelse, der kan selvstændiggøre sig fra de menige og står fuldstændig ukontrolleret hen. De ansatte anspores ikke til at ytre sig", forklarer SF'eren Jonas Dahl.
Hvorfor skulle en rektor frivilligt afgive magt?
Lovrevisionen fastslår, at ledelserne forpligtes til at finde lokale former, så de ansatte i højere grad inddrages. Men i praksis er det rektor, som får ret til at bestemme, hvor langt medbestemmelsen skal række. Og hvad skulle motivere rektor til frivilligt at afgive magt, spørger SF'eren:
"Der er ikke lyttet til 2009-evalueringens anbefalinger om større lovmæssig og reel medindflydelse til de ansatte, for det har såvel Helge Sander som den nuværende minister Sahl-Madsen ikke været interesseret i. I stedet har man faktisk fået en situation, hvor rektorer får endnu mere magt til at ' styre' de ansattes medindflydelse".
Mens SF og de Radikale er modstander af Uni-Loven enstrengede struktur og manglende indflydelse til de ansatte, så er S tilhænger. Partierne er altså på kollissionskurs i tilfælde af en "rød S-SF-regering". SF'eren ser dog et positivt signal i, at Socialdemokraternes ordfører Rasmus Prehn åbner for en ny revision i tilfælde af en ny regering efter valget. Det bliver dog kun lettelser, som ikke anfægter den enstrengede ledelsesstruktur, for den står S-ledelsen fast på.
Kritiske uni-forskere: Kommandotænkning
Blandt kritiske universitetslærere er der stor skuffelse over, at den stort anlagte 2009-UniEvaluering lander som en forkølet fuser, forklarer KU-lektor Claus Emmeche: "Virkeligheden med Penkowa og CBS har jo helt overhalet lovrevisionen. Det er meget skuffende, at loven ikke lovfæster de meniges ret til ' alarmklokker' og til indsigelse overfor topledelsen. Loven lægger samtidig op til, at rektor kan diktere, HVOR MEGET medbestemmelse og HVORDAN de ansattes medbestemmelse skal være. Loven er stadig baseret på kommandotænkning, som ikke burde være i en vidensorganisation", siger han, der var initiativtager til den underskriftsindsamling i 2008 med 6488 [se her (red.)] underskrifter, der krævede drastisk lovrevision.
Emmeche: "Uden lovsikring af friere rammer, fx en alarmklokke, lægges der låg på en mere fri og direkte udveksling af vurderinger, for i kontroversielle sager vil lederne da fortsat 'styre', hvad der skal debatteres samt hvilke informationer, ledelsen vil give såvel opad som nedad i systemet".
jø
No comments:
Post a Comment