UNIVERSITET TIL SALG
KOMMERCIALISERING
Hvis vi gerne vil kende farerne ved den nuværende udvikling i forholdet mellem universitetsområdet og erhvervslivet, er der masser af inspiration at hente i Jennifer Washburns bog om udviklingen i USA. University Inc. er en god vaccine imod at tænke universiteterne i simple fakturatermer.
Af Sune Auken, lektor i Dansk
Der er noget, som tyder på, at journalister er bedre til at finde vej igennem alle fælderne og minefelterne i den universitetspolitiske debat, end universiteterne selv er. Penkowasagen er i alt væsentligt blevet fremdraget og gennemarbejdet af journalister, og det samme gælder i vidt omfang skandalen på CBS.
Over for disse kriser har de universitære systemer selv reageret trevent, modvilligt og langsomt - selv på områder, som burde falde inden for deres specialområde såsom at tjekke dokumentationen for en faglig påstand. CBS-bestyrelsens forsvar for ulovlighederne, der lader sig simultantolke til »det er nu også en dum lov, dén vi har overtrådt«, fortjener hædrende omtale i dansk retshistorie.
Så måske må vi i den nærværende misere søge hjælp hos journalisterne. Et af de mest imponerende stykker journalistik, der er bedrevet på universitetsområdet, er den amerikanske forskningsjournalist Jennifer Washburns University Inc. The Corporate Corruption of Higher Education fra 2005.
Universiteter som vækstmotorer
På baggrund af en uhyre grundig research undersøger Washburn konsekvenserne af, at man har ført universitetspolitik ud fra en forestilling om, at universiteterne skulle være vækstmotorer, og at deres væsentligste formål derfor måtte være at frembringe innovativ ny viden, som kunne kommercialiseres til gavn for erhvervslivet og derfor også til gavn for samfundet - ud fra en velmenende og velkendt forestilling om, at hvad der er til gavn for erhverslivet, også vil være det for samfundet.
Håbet er at skabe det næste Silicon Valley-eventyr, som lokker i horisonten.
Udviklingen har været på vej længe i USA, og derfor har de gjort sig omfattende erfaringer med konsekvenserne af at indrette universiteterne efter denne tankegang, længe før sloganet ' Fra forskning til faktura' første gang kom ud af munden på en dansk forskningsminister.
Washburn tvivler ikke på, at der var mange gode viljer involveret, da denne udvikling blev sat i gang, men virkningen har været tvivlsom. Problemerne kan sammenfattes i, at universiteterne ikke kan løse den opgave, politikerne forventer af dem, og som de letsindigt lover at løse, og i, at forsøget på at løse denne opgave skader de aktiviteter, som er universiteternes egentlige og vigtigste samfundsmæssige opgave.
Mange forsøg, få successer
Universiteterne fungerer dårligt som vækstmotorer, fordi en stor erhvervsudvikling også er afhængig af så mange andre faktorer, end om der finder en bestræbelse efter innovation sted på universiteterne, og derfor vil det i langt de fleste tilfælde være vanskeligt, hvis ikke umuligt for universiteterne at frembringe en entydig succes, fordi det kræver, at deres indsats rammer en gunstig situation i det omkringliggende samfund.
De amerikanske erfaringer viser, at antallet af forsøg på at frembringe en sådan udvikling via universiteterne er meget højt, men antallet af suceser ganske lavt. I de fleste tilfælde er der tale om skønne spildte kræfter. Der opbygges dyre patentafdelinger og techtransenheder, men resultaterne i form af overskud til universiteterne og rivende erhvervsudvikling i deres omgivelser udebliver. Det er aktiviteter, de fleste universiteter taber penge på, og adspurgt, hvor den store erhvervssucces i det omkringliggende samfund bliver af, bliver de svar skyldige.
Universiteternes rolle skades
Samtidig skader udviklingen den rolle, universiteterne almindeligvis spiller i samfundet. Universiteternes vigtigste vidensoverførsel til samfundet sker nemlig ikke gennem udtagning af patenter eller via techtransenheder, men i form af veluddannede kandidater og i form af en generel højnelse og kvalificering af vidensniveauet i samfundet.
Begge ting trues af denne udvikling.
Undervisningen skades. Ressourcerne i universitetssystemet dirigeres andre steder hen: Pengene bindes i innovationsprojekter, og de bruges til at understøtte højt privilegerede stjerneforskere og deres grupper. Dermed bliver der ikke råd til at betale for den grundlæggende undervisning, og den må i vidt omfang varetages af løstansatte, mens mange af de betydeligste forskere så godt som aldrig ser et kateder.
Samfundets vidensniveau skades. Idet det at udtage et patent eller udskrive en faktura behandles som en entydig faglig succes, bryder man den informationsmæssige gaveøkonomi, der er fundamental for universiteternes arbejdsform.
I stedet for at gøre ny viden frit tilgængelig for det samfund, som har betalt for den, spærrer universiteterne den dermed inde bag privatejede patenter, hvorved såvel universiteterne som samfundet paradoksalt nok kan komme til at betale og underlægge sig forskellige klausuler for at få adgang til viden, de selv har været med til at frembringe.
Fokus på erhvervsnytte skader samfundsnytte
Samtidig betyder fokuseringen på erhvervsnytten, at visse områder får en uforholdsmæssigt stor del af den forskningsmæssige opmærksomhed, ligesom risikoen for, at der på den ene eller den anden måde manipuleres med forskningsresultaterne, stiger proportionalt med de økonomiske interesser.
Det kan samfundsmæssigt betragtet være et strålende resultat, hvis en forsker kan påvise, fx at et bestemt medicinsk præparat er virkningsløst eller har alvorlige, hidtil ukendte bivirkninger, men fremmende for den kommercielle udbytte af samme præparat er det ikke.
Og problemet er reelt: Washburn fremdrager gruopvækkende eksempler på, at visse - ofte højt respekterede - virksomheder vil gøre meget for at holde ubekvemme resultater i snæver tømme, ligesom hun kan fremdrage en omfattende praksis for, at anerkendte forskere lægger navn til fagvidenskabelige artikler, som er penneført af virksomhedsbetalte ghostwriters.
Slutresultatet er, at meget af det, som i det offentlige rum bliver præsenteret som viden med forskningens blå stempel, reelt er fortegnet af erhvervsinteresser.
Kun få sager i Danmark - endnu
Fører vi disse ting tilbage til en dansk sammenhæng, så er det tydeligt og velkendt, at bestræbelsen på at gøre uddannelsessystemet erhvervsrelevant fører til, at visse ( mange!) områder udsultes for at skaffe de ressourcer, der skal til for at lave de store satsninger.
Vi har også set, hvordan patentering gøres til et mål og et entydigt gode i universiteternes virke.
Derimod er vi påfaldende uskyldige, når det kommer til erhvervsmæssige farvninger af videnskabelige resultater ( hvorimod vi har ganske farverige erfaringer med politisk motiverede farvninger) - eller rettere: Vi har set ganske få sager.
Spørgsmålet er, om dette skyldes, at disse sager ikke findes, eller at vi ikke har kigget ordentligt efter. Måske kan vi ikke selv længere finde ud af at afdække denne type af problemer, og når journalisterne så ikke er blevet opmærksomme på dem endnu, så tror vi, at den hellige grav er vel forvaret.
Altså: University Inc. er en god vaccine imod at tænke universiteterne i simple fakturatermer. Hvis vi gerne vil kende farerne ved den nuværende udvikling i forholdet mellem universitetsområdet og erhvervslivet, er her en imponerende redegørelse.
Washburn er ikke nostalgiker, og hun er helt klar over, at universiteterne ikke må blive elfenbenstårne, men som hendes bog tydeligt demonstrerer, er netop det ikke den mest nærliggende risiko for tiden. University Inc. burde være pligtlæsning for universiteternes topledelser og for landets forskningspolitikere.
UNIVERSITY INC.-TJEKLISTE
Hvis vi i dansk sammenhæng følger det mønster, Washburn aftegner, er her en liste over fænomener, der burde forekomme. Kryds selv af:
| Udvikling | Sandt? |
| Undervisningen vil blive nedprioriteret og i stigende grad varetaget af løst ansat personale med dårlige arbejdsvikår. | |
| Lederlønningerne vil stige. | |
| Mængden af videnskabeligt personale ansat i tidsubegrænsede stillinger vil falde. | |
| Erhvervsinteresser vil i stigende grad bestemme også de rent faglige beslutninger. | |
| Mængden - og dermed afhængigheden - af ekstern finansiering vil stige. | |
| Universiteterne vil i stigende grad ' beskytte' deres nyfrembragte viden bag patenter, der er så eksklusive som muligt. Teknologioverførslen sker altså til en enkelt virksomhed - ikke til samfundet i sin helhed. Dette gælder også viden frembragt for offentlige midler. | |
| Der vil være stadig større diskrepans imellem de ressourcer, som er til rådighed for nogle få stjerneprojekter, og de, der er til rådighed for universitetets øvrige aktiviteter - herunder undervisningen og forskning i ikke-kommercielle og ikke-prioriterede områder. | |
| Universiteterne vil ikke tjene, men tabe penge på både teknologioverførsel og patentering. |
Billedtekst:
Jennifer Washburn : University Inc. The Corporate Corruption of Higher Education. New York: Basic Books. 2005.
***
[Se også arkivets liste over forskningspolitisk litteratur (red.)]
No comments:
Post a Comment