Forskning for sig og vækst for sig
Forskningssatsning Israel er med fem nobelpriser på syv år og det højeste antal forskningsartikler pr. indbygger et eksempel på, hvad målrettede investeringer i forskning betyder. Men at presse forskerne til at samarbejde med erhvervslivet, som rød blok nu foreslår, er ifølge en israelsk nobelpristager en dårlig idé
Af Lise Richter
Det er ikke pengene, der har gjort Israel til en af landets førende forskernationer med fem nobelpriser på syv år og den højeste produktion af forskningsartikler pr. indbygger.
Det er derimod frihed og tillid til forskningen og kloge investeringer der er historien bag israelsk forsknings succes, mener nobelpristager Avram Hershko, der sammen to andre af de israelske nobelpristagere i sidste uge deltog i et symposium i København.
»Israel er et lille land uden olie eller andre rigdomme, så der aldrig blevet brugt kæmpesummer på forskningen. Vi har investeret, det vi kunne, men det er måske kun en tiendedel af, hvad eksempelvis amerikanske universiteter modtager af midler,« forklarer Avram Hershko, der er tilknyttet Israels Teknologiske Institut Technion.
Til gengæld har forskningsinvesteringerne været godt gennemtænkt, mener den 74-årige nobelpristager i kemi. Israel lider under, at de fleste unge veluddannede ønske at rejse til udlandet.
Derfor er der blevet lavet et post doc-stipendium, der sikrer de bedste hoveder tre års ansættelse ved et af Israels fem universiteter. Universiteterne skal til gengæld sikre de kommende syv års ansættelse og gør det gerne, da der ifølge Avram Hershko er stor prestige forbundet med de såkaldte Allon Fellowships. Et tiltag, der har været afgørende betydet meget for Avram Hershkos egen forskningskarriere, er de israelske universiteters gode sabbatordninger. De har gjort det muligt for ham at tage på studieophold ved udenlandske universiteter blandt andet i Philadelphia i USA, hvor han sammen med kollegaen Aaron Ciechanover fandt ud, hvordan overflødige proteiner bliver fjernet fra kroppens celler. Indsigten i proteinnedbrydningens betydning for vigtige biologiske processer som f. eks. celledeling og fosterudvikling førte i 2004 til, at Hershko og Ciechanover fik nobel-prisen i kemi. Opdagelsen har i dag ført til udviklingen af medicin mod knoglemarvskræft. Uheldig at presse forsker
Men trods kommercialiseringen af Hershkos egen forskningsresultater, ser han ingen grund til, at universiteterne skal beskæftige sig med erhvervsforskning til gavn for den økonomiske vækst. Eller forskerne skal presses til at samarbejde med erhvervslivet, som danske politikere både til venstre og højre ønsker sig. Efter Hershkos mening skal universitetsforskningen være drevet af søgen og nysgerrighed og ikke økonomiske vækst kalkuler.
»Erhvervslivet har deres egen forskning og udvikling, mens universitetsforskere har en helt anden måde tænke på. Universiteternes opgave er at give folk den bedste uddannelse, og de dygtige kandidater skaber vækst, ligesom grundforskningen også på sigt vil gøre det, men jeg tror ikke på, at der kommer noget godt ud af at presse universiteterne til at forske for erhvervslivet,« siger Avram Hershko.
Det, der i Hershkos øjne har været med til skabe stærk international forskning inden for især fysik, kemi og medicin i Israel, er derimod, at ingen har prøvet at diktere, hvad de israelske universiteter skal undervise og forske i, og hvordan de skal gøre det.
Hvis politikerne ønsker at skabe ny viden og vækst, så handler ikke om kun om stimulere udviklingen i erhvervslivet og forskningen på universiteterne, men at tage fat helt fra bunden i daginstitutioner og grundskole.
»Og så er det vigtigt, at politikernes holding til forskerne er positiv, selv om vi er besværlige,« siger Avram Hershko med et mildt smil.
LILA [at] INFORMATION. DK.
Billedtekst: ' Jeg tror ikke på, at der kommer noget godt ud af at presse universiteterne til at forske for erhvervslivet,' siger nobelpris -modtageren Avram Hershko. FOTO: UFFE WENG
***
Information d. 30. maj, 2011 (1. sektion side 12)S-SF-R opgiver flere ' frie' forskningsmidler
Forskningsmidler: S-SF-R lover større bevillinger til forskningen, men løfterne om flere penge til fri forskning , som oppositionen har kritiseret VK-regeringen for at forsømme, er droppet
Af LILA
Dansk økonomi er i krise, derfor skal universiteterne være vækstlokomotiver og bidrage med erhvervsrelateret forskning , mener videnskabsordfører for S, Rasmus Prehn.
»Universiteterne skal bidrage til at kickstarte økonomien og i den sammenhæng er den fornuftigste strategi at satse på 'erhvervsforskning' for at skabe vækst her og nu. Når samfundsøkonomien er blevet bedre, er der råd til at tænke mere langsigtet og satse på basismidler og forskning ,« siger S-ordføreren.
En skandale
Den prioritering betyder, at rød blok frafalder sit gamle krav til regeringen om, at 60 procent af forskningsmidlerne skal gives som såkaldte frie midler direkte til universiteterne .
Fordelingen mellem frie midler og programmidler kommer dermed til at ligne VK's til forveksling.
R bakker også op om væksttankerne. Universiteterne skal, som vi skrev i sidste uge, presses til at samarbejde mere med erhvervslivet. Det skal bl. a. ske ved, at fordelingen af basismidler til universiteterne skal afhænge af omfanget af konkret samarbejde med erhvervslivet.
»Det er en skandale, at produktiviteten i Danmark er sakket bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Den er helt afgørende for væksten og udviklingen af velfærdssamfundet, og viden og forskning er helt afgørende for produktiviteten, og i Finland og Sverige har de meget mere udførlige handlingsplaner for partnerskaber mellem universiteter , erhvervsliv og lokalsamfund. Universiteterne der er i langt højere grad vækstmotorer,« udtalte forskningsordfører Marianne Jelved (R).
***
No comments:
Post a Comment