Monday, April 11, 2011

Oversigt over materiale i arkivets 1. version

Her følger en oversigt over materialet i arkivets 1. version (som pga. ophavsretslige problemer, jf. historien her, nu er lukket). Links henviser, hvis ikke andet er angivet, til dette lukkede arkiv. Ofte vil man via google kunne finde indholdet, der henvises til.
Nedenfor angives indhold op til april 2011, hvor det overgik til et lukket site, der kræver særlig adgangstilladelse (kontakt Curt Hansen, email: curthansen2 [at] gmail . com ), men fortsat opdateres, bl.a. til forskningsbrug.

Oversigten er kronologisk ordnet efter dokumenternes egen dato.

1998
1999
2001
2002
2003
2004
2005

2006
2007
2008

2009
Oversigten er kronologisk ordnet efter dokumenternes egen dato. (Den dato hvor de blev uploaded til arkivet vil ofte være en anden). Links henviser til arkivet på denne blog; teksternes oprindelige kilde (fx en oprindelig URL) findes i den enkelte tekst.
2010
Oversigten er kronologisk ordnet efter dokumenternes egen dato. (Den dato hvor de blev uploaded til arkivet vil ofte være en anden). Links henviser til arkivet på denne blog; teksternes oprindelige kilde (fx en oprindelig URL) findes i den enkelte tekst.

2011 (frem til april)

Addendum: Penkowa-sagen 2010-11 (frem til april)

— Selve sagens udvikling, inkl. kommentarer m.v.:
Perspektivering, analyser, kommentarer:
— Andre dokumenter (Penkowa-sagen)
— Andre oversigter (Penkowa-sagen)
Posted by Curt Hansen at 9:15 AM 2 comments
Labels:

Wednesday, March 23, 2011

Blæst om ny universitetslov

Pharma d. 23. marts, 2011 (1. sektion side 20)
Blæst om ny universitetslov
Kritikere ser forslaget til den nye universitetslov som en cementering af rektorernes magt, en undergravning af de ansattes og de studerendes medindflydelse og en hidtil uset stram styring fra ministerens side ved at diktere bestemte udviklingsmål. Men loven bliver formentlig vedtaget.
Af BIRGIT BRUNSTED

Der har været mange protester mod den kommende revision af universitetsloven, fremlagt af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen ( K), som blev andenbehandlet i Folketinget den 22. februar. Modstanden afspejlede sig dog ikke i debatten, som flere iagttagere kaldte ' forudsigelig' og ' resigneret'.
Lovforslaget om revisionen er støttet af regeringspartierne og forligspartneren Socialdemokraterne. Lovrevisionen kritiseres især for, at universiteternes topstyrede, énstrengede struktur bevares, og at rektorerne vil få endnu mere magt på bekostning af dekaner og institutledere.
Lektor Sune Auken , Københavns Universitet, der en af lovforslagets hårdeste kritikere, siger: »Det værste er rektorernes almagt, den fatale fejl på organiserede kontravægte, og den bevidstløse overdragelse af al magt opad. Ingen kan sige stop til, hvad der foregår.«.

Medbestemmelse?
Et andet stort stridspunkt er spørgsmålet om de ansattes medbestemmelse. Allerede i universitets-evalueringen fra 2009 blev den eksisterende lov kritiseret for ikke at sikre de studerende og de ansatte reel medbestemmelse.
Det har forslaget til lovrevision taget højde for ved foreskrive, at universitetets bestyrelse skal sørge for, at der udvikles 'procedurer og organisatoriske mekanismer til at sikre effektiv inddragelse af studerende og personale'. Det er altså bestyrelsen, der - efter indstilling af rektor - skal definere, hvor stor indflydelse de ansatte skal have i de akademiske råd og på institutterne. Men det er ikke defineret, hvad en passende medbestemmelse egentlig er, og ledelsen på Københavns Universitet udtrykker ikke den store lyst til at give de ansatte og de studerende medbestemmelse. For i KU's høringssvar hedder det, at begrebet (medbestemmelse. red.) ' udfordrer den énstrengede ledelse, hvilket er særdeles uheldigt i forhold til ledelsens ledelsesrum', og KU-ledelsen pointerer, at man ikke i det øvrige samfund forventes til at inddrage medarbejdere og studerende.

Management-tænkning
Hertil siger Sune Auken : »Rektorerne protesterer Gud hjælpe mig over formuleringen om, at de skal give medindflydelse, og siger, at det indgriber i deres ledelsesret. De protesterer over, at ministeriet kan give dem pålæg, og at de nu er nødt til at høre de ansatte.« Sune Auken mener ikke, at der vil ske fremskridt, før man får valgte ledere på universiteterne: »Vi har ingen grund til at tro, at en venlig henstilling til ledelsen om, at de skal huske at høre os ansatte, vil give os nogen medindflydelse,« siger Sune Auken .
- Hvordan vil du selv mærke det?
»Formentlig ikke en pind. Jeg sidder i en tung, gammel institution, som for længst er gennemsyret af denne management-tænkning,« siger Sune Auken , »Vi har den indflydelse, rektor vil give os. Og i den bedste af alle verdener, hvor rektor er et godt menneske, har han mulighed for at give reel indflydelse til folk som mig. Men jeg aner ikke, hvad der vil ske.«.

Skarp protest fra rektorerne
Universitetsrektorerne er stort set tilfredse med forslaget om revision af universitetsloven, men - og det er et meget stort men - de er særdeles utilfredse med, at videnskabsministeren for fremtiden i udviklingskontrakterne vil kunne pålægge et universitet tre-fem pligtige mål, der skal baseres på 'samfundsmæssige prioriteringer'.
Rektorerne har i deres høringssvar protesteret skarpt imod, hvad de kalder 'en drastisk underminering af universiteternes selvstyre', som de siger vil presse et stærkt politisk styringsredskab ind i universitetsloven.
Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet, siger:
»Jeg er ikke tilfreds med formuleringen af målene for udviklingskontrakterne, fordi den giver ministeriet mulighed for at kunne diktere præcise mål og sætte bestyrelsen ud af kraft. Hvis ministeren bruger den bemyndigelse i udviklingskontrakterne, kan hun styre os meget tættere og pålægge os konkrete mål, og den styring er væsentligt strammere end noget, vi tidligere har oplevet.« »De pligtige mål skal baseres på 'samfundsmæssige prioriteringer', og i sidste instans kan det betyde, at vi er tvunget til at levere noget, vi ikke har mulighed for. For eksempel et mål på 10 procent flere studerende på universiteterne - men hvad nu, hvis der ikke er 10 procent flere, der søger? Og er de mål reelt finansierede? Følger der ekstra penge med?« spørger han.
»Vi kan risikere, at ministeriet siger, at vi kan bruge penge, vi har fået til noget andet. Styringen af udviklingskontrakterne er en betydelig knast, som regering og forligsparti skulle forholde sig til,« siger Jens Oddershede.
- Men alt tyder på, at loven bliver vedtaget?
»Så kunne man appellere til, at den formulering skal blødes op,« siger Rektorkollegiets formand.

Samme ledelsesrum
Men Jens Oddershede kan ikke forstå kritikken af, at rektorerne bliver enerådende: »Der er ikke sket nogen ændringer i rektors ledelsesrum i de forandringer, der nu foreslås, og de er ikke med til at stramme vores ledelseskompetence, som ikke er ændret i forhold til den tidligere universitetslov,« siger han.
- Hvorfor kritiseres det så?
»Det har jeg også vært ved at se - det er skudt forbi målet. Man lægger op til, at man i højere grad skal inddrage medarbejderne, så jeg har svært ved at forstå den kritik. Jeg synes, at indflydelsen hos studerende og ansatte er vokset,« siger Jens Oddershede.

Den fri tankes himmelflugt
Hvad angår ministerstyringen af udviklingskontrakterne er prorektor ved Københavns Universitet Thomas Bjørnholm heller ikke tilfreds. Han udtrykker det sådan: »Et område, der giver anledning til betydelig bekymring, er ejendomsretten til den fri tankes himmelflugt, som er truet ved, at ministeren i udviklingskontrakterne vil kunne opstille specifikke mål, noget som potentielt set også kan gælde forskningsopgaver. Vil man have frie og uafhængige forskerstemmer, forudsætter det, at vore institutter er frie og uafhængige, og det er de ikke, hvis der kan dikteres kontrakter udefra. Det er noget med selvforståelse og at have foden under eget bord. At have opfattelsen af at universitetet bidrager til samfundsudviklingen fra en selvstændig og uafhængig platform. Vi skal have råderetten over vores egen butik, det er sådan, man skaber kvalitet. Vi håber, at den passus bliver strøget,« siger Thomas Bjørnholm.

Vi taler om tingene
Det Farmaceutiske Fakultet er i sit høringssvar positiv over for den foreslåede ændring af universitetsloven og går ind for en énstreget ledelse, oplyser dekan Sven Frøkjær.
Men det fremgår også af fakultetets høringssvar, at de studerende er meget lidt begejstrede for en mulig kraftig centralisering af organisationen og dermed en centralisering af råd og udvalg.
- Men den bekymring deler ledelsen ikke? »Nej, vi er et lille fakultet med en lang tradition for en meget tæt dialog og et godt samarbejde med vore studenter,« siger Sven Frøkjær.
»I dagligdagen er der medbestemmelse og medindflydelse, og netop fordi vi har gode samarbejdsrelationer, betyder det ikke noget her. De studerende har en betydelig medindflydelse - vi taler om tingene.«
- Du er som dekan født formand for Akademisk Råd. Men efter forslaget til lovrevisionen skal dekanen ikke længere være født formand. Hvordan stiller du dig til den sag?
»Det finder jeg problematisk, eftersom dekanen har det overordnede ansvar for hele institutionen, og hvis han eller hun ikke er formand, er det en svækkelse af den pågældendes ledelseskompetence,« siger Sven Frøkjær.

Demokratisk problem
»Det grundlæggende problem er, at man ikke har sikret de studerende indflydelse på deres uddannelse,« siger formand for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen.
»Vi ønsker et demokratisk universitet, og vi vil få mere kompetente ledelser, hvis de studerende er med til at træffe beslutninger, også de økonomiske. Det er os, der sidder med fingrene nede i materien og har det bedste kendskab til studierne,« siger Magnus Pedersen, der også undrer sig over, at man ikke udvider de akademiske råd til at have bestemmende myndighed.
I holdningen til udviklingskontrakterne ligger Danske Studerende Fællesråd på linje med universitetsrektorerne: »Det er et problem, at ministeriet direkte kan bestemme konkrete mål for universiteterne. Det er en politisk topstyring, vi ikke er tjent med. Det er os på universiteterne, der skulle være med til at fastlægge de mål,« siger Magnus Pedersen.
Videnskabsministeriet oplyser, at der endnu ikke er fastsat en dato for tredjebehandling af lovforslaget om revision af universitetsloven, men at Videnskabsudvalget kommer med en udtalelse den 5. maj.
»Vi har ingen grund til at tro, at en venlig henstilling til ledelsen om, at de skal huske at høre os ansatte, vil give os nogen medindflydelse« Sune Auken .

LOVFORSLAGETS VIGTIGSTE PUNKTER IFØLGE UNIVERSITETS- OG BYGNINGSSTYRELSEN
En friere ledelsesstruktur
Forslaget lægger op til, at det enkelte universitet får større fleksibilitet til at fastsætte sin egen organisation. Der vil ikke længere være krav om, at universiteterne organiserer sig med fakulteter og institutter. Samtidig bortfalder kravet om fakultetsdekaner og institutledere. Rektor skal fastlægge universitetets interne organisering inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat.

Medbestemmelse og medinddragelse
Det foreslås præciseret, at bestyrelsen skal sikre, at der sker medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger. Hvordan dette sker, beskrives i vedtægten.

Forskningsfrihed
Forslaget har desuden til formål at præcisere, at universitetets forskningsstrategiske rammer dækker hele universitetets profil. Det foreslås desuden tilføjet i loven, at rektor eller underordnede ledere ikke over længere tid må pålægge de videnskabelige medarbejdere opgaver i hele deres arbejdstid, sådan at de reelt fratages deres forskningsfrihed.

Andre ændringer
Høringsudkastet rummer desuden initiativer, der vedrører digital kommunikation på universiteterne og forslag til ændringer af mere teknisk-økonomisk karakter.

Kilde:
Universitets-og Bygningsstyrelsen, 10. november 2010 Styrelsen nævner ikke udviklingskontrakterne, men dem kan man finde i Videnskabsministeriets høringsudkast: Udviklingskontrakter
Forslaget til revision af universitetsloven indeholder en ny model for udviklingskontrakter. Ifølge den model skal ministeren kunne pålægge universitetet at opfylde konkrete mål. Udviklingskontrakten skal omfatte mål for de aktiviteter og indsatser, som tillægges særlig vægt, og skal herefter bestå af ministerens tre til fem pligtige mål og universitetets tre til fem selvvalgte mål. De pligtige mål skal baseres på ' samfundsmæssige prioriteringer'.

Kilde: Videnskabsministeriets høringsudkast Se lovforslaget her:
http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20101/lovforslag/L143/index.htm

***
[intern ref: Birgit Brunsted: Blæst om ny universitetslov, Pharma 23/3-2011.]
Posted by Curt Hansen at 8:17 PM 0 comments
Labels: , , , ,

Monday, February 28, 2011

Videnskabsministeriet strømliner propaganda

af Curt Hansen

Videnskabsministeriet ophørte sidst i februar 2011 med at bringe "nyheder udefra" på ministeriets website. Her kunne man ellers være hendig at finde uafhængige kommentarer eller somme tider endog en kritisk vinkling på ministeriets område og ministerens aktiviteter, leveret af journalister fra nyhedsmediet Altinget.

Citat fra hjemmesiden:
http://vtu.dk/nyheder/nyheder-udefra
Om Nyheder udefra
"Nyheder udefra" er videnskabspolitiske nyheder, som enten er leveret af Altinget.dk eller udvalgt af redaktionen for vtu.dk.
"Nyheder udefra" gengives uredigeret af ministeriet og er ikke udtryk for ministeriets holdninger.
Gengivelse eller anden videreanvendelse af materialet under "Nyheder udefra" må kun ske efter aftale med den oprindelige leverandør af teksten.
og om ophøret (den sidste nyhed udefra var fra 25. februar 2011):
Nyheder udefra
Hjemmesiden bringer ikke længere 'Nyheder udefra'. Denne side vil altså ikke blive opdateret.

[intern ref.]
Posted by Curt Hansen at 10:46 AM 0 comments
Labels: ,

Friday, November 19, 2010

Løfte, ikke lefle

Weekendavisen d. 19. nov., 2010 ( 1. sektion side 15) Debat: Kronik.
Løfte, ikke lefle
For Danmarks berømte videnskabsmand, elektromagnetismens opdager, H. C. Ørsted, var forskning og formidling to sider af samme sag. I dag er forbindelsen gået tabt. Universitetsansatte tvinges til at undervise i fag, de ikke ved noget om, mens journalister formidler emner, som andre har udforsket.
Af DAN CH. CHRISTENSEN

I Guldalderen blev Hans Christian Ørsted (1777-1851) anset for at være Danmarks bedste universitetslærer, og i 50 år holdt han foredrag om fysikkens historie og nyeste forskningsresultater for et alment interesseret publikum et stenkast fra den statskirke, der i århundreder havde haft eneret på at forkynde teksten for lægfolket. Ørsted var en pioner i forskningsformidling, og han lod sine tilhørere forstå, at han betragtede videnskabsdyrkning som en form for religionsudøvelse.
Hvordan bar han sig ad? På sine mange rejser i Europa havde han luret andre naturforskere kunsten af. Han havde siddet i auditorier og laboratorier og færdedes i saloner og lyttet til undervisere, der læste monotont op af genbrugte manuskripter i et tempo, der ofte hverken passede til tilhørernes absorberingsevne eller til eksperimenternes forløb. Men han havde også hørt velforberedte forelæsere, der havde stukket manuskriptet i lommen og derefter havde fået en gnist til at springe i tilhørerne, så de blev vakt og forlod auditoriet fyldt med undren og inspiration til selv at tage fat.
Han fik aldrig fat i en opskrift på, hvilke regler der gælder for en god formidler. Hele hemmeligheden består nemlig i at brænde for at vise andre rundt i det landskab, man udforsker, og hvis seværdigheder man ikke blot har overblik over, men kender i alle detaljer. Rundvisningen foregår på et klart og enkelt sprog og er tilrettelagt med visuel fantasi, så publikum kan se sammenhæng og enkeltheder for sit indre blik og spørge om det, der endnu fremstår dunkelt.
Det er ikke forskeren som person, der skal gøre sig interessant, attraktionen ligger i at vise det udforskede landskab frem.
Her tog han ved lære af musikeren, der i den grad er opslugt af at udtrykke komponistens partitur, at hans instrumentelle færdigheder og de mange års øve- og prøvetimer uanstrengt går op i musikken. Forskeren må derfor være helt hjemme i sit stof. Historikeren Vitus Gay sagde engang, at man skal udforske en hel alen, hvis man vil formidle en tomme. Præcis sådan var det for Ørsted, som gjorde sig til pioner for et storstilet forskningsformidlingsprojekt: at gøre naturvidenskaberne til en del af den folkelige dannelse.

Forskning og formidling er desværre adskilt i tidens dagsorden. Forskning og formidling som to uafhængige aktiviteter er på mode i Videnskabsministeriet og medierne i det hele taget.
Legitimeringsbehovet er stadig akut, så politikere vil redde den ubegribelige forskning ved at satse på formidlingseksperter. Sat på spidsen er dagens forestilling, at forskning er for de kloge i elfenbenstårnet, hvor de slås om forskningsbevillinger.
Men de kloge er også de kedelige, de uforståelige og de ufolkelige.
Derfor må der professionelle formidlere til, som har lært journalistik eller særlige pædagogiske tricks, og som hævder at sidde inde med et privilegeret kendskab til målgruppens smag og evner, og som kan tale et sprog, der er tilpasset ganske almindelige menneskers fatteevne. Forskningens resultater stifter de bekendtskab med ad hoc ved at interviewe de kloge. Den totale arbejdsdeling er hermed indført.
Hvad er det egentlig, de kan, disse formidlingseksperter? De kan kommunikere, ja, men hvad hjælper det at kunne formulere sig forståeligt, hvis man ikke har et indhold at formidle? Det landskab, forskeren har kortlagt, er jo for formidleren en hvid plet i atlasset. Formidleren har aldrig været der og skal først vises rundt ligesom sin målgruppe. Han skal og kan kun vise en tomme og tror, han løser sin opgave uden at kende forskerens alen. Og så ender formidlingen med at fortynde forskningen til nogle få linjer af en tomme. Både overblik og detaljer reduceres, og formidleren har ikke en chance for at vide, hvad der befinder sig mellem hans linjer og forskerens alen.
Det er ikke en naturlov, at de kloge er de kedelige, og det er aldrig lykkedes mig at forstå, hvilke kommunikationsredskaber, der skulle stå til rådighed for formidleren, men være lukket land for forskeren. Det er aldrig lykkedes mig at forstå, at Danmarks Radio efterhånden har skilt sig af med alle fagfolk inden for naturvidenskab, historie, litteratur og musik for i deres sted at sende programmer redigeret af journalister.
Eller tag Folkeskolen, hvor læreruddannelsen prioriterer pædagogik langt højere end faglig fordybelse. Lærere, der kun kan byde børnene på stærkt fortyndede opløsninger af videnskabens resultater, kan ikke åbne døren til den lærerige proces, hvor de bliver til. Børn bibringes derfor en helt urealistisk opfattelse af videnskabelig forskning. Tommelfingerreglen for magnetnålens udsving på grund af en elektrisk strøm er indlært på en time, og den eftertænksomme elev må spørge sig selv, hvordan det kan være, at et geni, som Ørsted hævdes at være, skulle bruge så mange år på at opdage noget så simpelt og dog så epokeskabende som elektromagnetismen. Det kræver en alen at undervise i en tomme.

På universitetet er sammenhængen mellem forskning og undervisning brudt sammen. Underviserne skal køre obligatoriske kurser og må ikke længere forelæse i det, de brænder for.
Hvor Ørsted førte studenterne frem til forskningens frontlinie, anser ledelsen i dag forskningsbaseret undervisning for en forældet dyd. Universitetslærerne skal vise studenterne rundt i et landskab, de ikke kender; ledelsen sætter dem til at være rejseledere i ukendt land med en Michelin-guide. Forskning og formidling hænger sammen i kraft af begges fravær .

Selv var Ørsted god til ved hælp af metaforer og sprogfornyelse at føre sine tilhørere ind i sit eksperimental-laboratorium.
Matematik og latin spærrer for forståelsen af fysiske fænomener. De må formidles visuelt, så vi kan se dem for vort indre blik. Vi forstår umiddelbart med sanserne.
Der er meget lærdomsglimmer, som Ørsted kaldte det, i Akademia - det distanceblændende fænomen hans ven H. C. Andersen, lille Hans Christian, skildrede så præcist i Kejserens Nye Klæder. Guldalderen evnede at udtrykke alle temaer - og indviklede religiøse og filosofiske sammenhæng - på et kernefuldt dansk, så man i dag forbløffes over, hvor godt de klarede sig uden brug af fremmede kunstord.
Ørsted tog initiativ til at forny sproget og indførte ord som ildsjæl i stedet for entusiast, sommerfugl, tankeeksperiment, indleder og udleder for anode og katode, strålesamler og strålespreder for konvekse (indhvælvede) og konkave (udhvælvede) linser, rumfang for volumen, vægtfylde for specifisk vægt og så videre.
Hvordan så Ørsted på sin målgruppe? Han henvendte sig direkte til tilhørernes fornuft, idet han anså det for livets mening, at vi alle som en løbende proces er i gang med at finde vort kald, det vil sige finde ud af, hvori vort særlige talent består for at udfolde det i jagten på det Sande, det Gode og det Skønne. Det ville dog være helt blottet for mening at begrave det talent, naturen eller Gud har givet os. Derfor stillede han krav til sit publikum om, at det skal strække sig opefter. Han vil løfte, ikke lefle, og derfor sigtede han højt. Som dualist var det hans mål at overbevise folk om, at videnskab ganske vist undersøger sanselige fænomener, men gør det for at nå højere og finde naturens love og tanker og derved løfte en flig af den evige fornuft.

Dan Ch. Christiansen, historiker, lektor, dr. phil., modtog i sidste uge Det kongelige Biblioteks H. O. Lange-pris i forskning og formidling. Han fik den i anledning af biografien »Naturens tankelæser« om H. C. Ørsted, som udkom sidste år på Museum Tusculanums Forlag. Kronikken er et uddrag af hans takketale.

Billedtekst: ILLUSTRATION: CHARLOTTE PARDI

[intern ref.]
Posted by Curt Hansen at 9:55 AM 0 comments
Labels: , ,
Subscribe to: Posts (Atom)