***
fra Videnskabsministeriets sidehttp://vtu.dk/lovstof/politiske-aftaler/basismidler-efter-resultat/basismidler-efter-resultat
d. 30.06.2009
Aftale om basismidler efter resultat
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om ny model for fordeling af basismidler til universiteterne.
I aftalen om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling af 5. november 2008 fremgår det:
"Der er enighed om, at tilvæksten i basismidler til universiteterne i 2009 fordeles efter den kendte fordelingsnøgle 50-40-10. Partierne noterer sig, at regeringen vil fremlægge et forslag til en ny fordelingsnøgle fra 2010. Dette forslag er udgangspunktet for de drøftelser med partierne bag globaliseringsaftalen, der indledes i foråret 2009, når den bibliometriske indikator foreligger ".
Partierne er enige i de hensigter med introduktion af en ny model, som er beskrevet i "politikpapir om model for fordeling af basismidler" fra Danske Universiteter fra april 2009.
Den nye model vil være en modificering af 50-40-10 modellen. Ændringen består i at tilføje den bibliometriske forskningsindikator. 50-40-10-modellen består af tre indikatorer med hver sin vægtning:
- Universiteternes indtjente uddannelsesbevilling (vægter 50 pct.)
- Universiteternes forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler (vægter 40 pct.)
- Universiteternes antal af færdiguddannede ph.d.'ere (vægter 10 pct.)
- Universiteternes indtjente uddannelsesbevilling – vægter 45 pct.
- Universiteternes forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler – vægter 20 pct.
- Universiteternes forskningsvirksomhed målt ved publicering (den bibliometriske forskningsindikator) – vægter 25 pct.
- Universiteternes antal af færdiguddannede ph.d.'ere – vægter 10 pct.
- I 2010: 45-35-10-10
- I 2011: 45-30-15-10
- I 2012: 45-20-25-10
2. Modellen skal fordele nye midler – første gang – fra efterårets globaliseringsforhandlinger og omstillingsreserven.
3. Modellen skal være gennemskuelig og logisk, så ethvert universitet kan beregne, hvilket beløb modellen vil give.
4. Den nye model tages i brug ved udarbejdelse af finanslov 2010.
Partierne er enige om, at modellen evalueres efter 3 fulde år med henblik på en politisk drøftelse af behovet for revision af modellen i 2013.
Endeligt er det aftalt, at erfaringerne med modellen drøftes årligt partierne imellem i forbindelse med, at de årlige opgørelser over publikationspoint foreligger.
***
Aftalen i pdf-format:http://vtu.dk/lovstof/politiske-aftaler/basismidler-efter-resultat/aftale-om-basismidler-efter-resultat.pdf
***
***
Nordjyske.dk d. 1. juli, 2009fra Videnskabsministeriets sider (d. 30. juni, 2009)
http://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2009/universiteternes-forskningsresultater-beloennes/universiteternes-forskningsresultater-beloennes
Universiteternes forskningsresultater belønnes
Efter flere års forberedelser er der politisk forlig: Universiteterne skal fremover også have basismidler i forhold til deres forskningsresultater
– Fremover vil der være et økonomisk skulderklap til de universiteter, der satser på forskningskvalitet og resultater. Det er meget tilfredsstillende, da det bidrager til at sikre samfundet god forskning for de store investeringer, vi foretager, siger videnskabsminister Helge Sander.
Den politiske aftale er indgået af de fem partier i globaliseringskredsen (Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og regeringspartierne Det Konservative Folkeparti og Venstre) og består i en fordelingsmodel for nye basismidler til universiteterne.
Efter en indkøringsfase på tre år betyder den nye model, at universiteternes offentliggørelse af forskningsresultater vil være den næstvigtigste parameter for fordeling af nye basismidler. Uddannelsesbevillinger vil fortsat tælle tungest.
– Det er en god og afbalanceret model, hvor vi har taget højde for den intense debat, som forskerne har ført om, hvordan vi bedst muligt opgør universiteternes forskningsresultater, siger Helge Sander.
Universiteternes forskning skal måles med en bibliometrisk forskningsindikator, der er en internationalt anerkendt optællingsmetode af videnskabelige forskningspublikationer. Der vil ske en løbende opdatering af de ca. 20.000 tidsskrifter og forlag, der indgår i indikatoren.
Det politiske forlig er en udløber af regeringens globaliseringsstrategi fra foråret 2006. I lyset af de store merinvesteringer i forskning og en ambitiøs målsætning om danske universiteter i verdensklasse ønsker regeringen, at universiteternes basismidler skal fordeles efter kvalitet.
– De universiteter, der gør det godt, skal belønnes. Og dårlig kvalitet skal have konsekvenser, siger Helge Sander.
* Aftale om basismidler efter resultat [orig. link; se ovenfor (red.)]
http://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2009/universiteternes-forskningsresultater-beloennes/universiteternes-forskningsresultater-beloennes
Universiteternes forskningsresultater belønnes
Efter flere års forberedelser er der politisk forlig: Universiteterne skal fremover også have basismidler i forhold til deres forskningsresultater
– Fremover vil der være et økonomisk skulderklap til de universiteter, der satser på forskningskvalitet og resultater. Det er meget tilfredsstillende, da det bidrager til at sikre samfundet god forskning for de store investeringer, vi foretager, siger videnskabsminister Helge Sander.
Den politiske aftale er indgået af de fem partier i globaliseringskredsen (Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og regeringspartierne Det Konservative Folkeparti og Venstre) og består i en fordelingsmodel for nye basismidler til universiteterne.
Efter en indkøringsfase på tre år betyder den nye model, at universiteternes offentliggørelse af forskningsresultater vil være den næstvigtigste parameter for fordeling af nye basismidler. Uddannelsesbevillinger vil fortsat tælle tungest.
– Det er en god og afbalanceret model, hvor vi har taget højde for den intense debat, som forskerne har ført om, hvordan vi bedst muligt opgør universiteternes forskningsresultater, siger Helge Sander.
Universiteternes forskning skal måles med en bibliometrisk forskningsindikator, der er en internationalt anerkendt optællingsmetode af videnskabelige forskningspublikationer. Der vil ske en løbende opdatering af de ca. 20.000 tidsskrifter og forlag, der indgår i indikatoren.
Det politiske forlig er en udløber af regeringens globaliseringsstrategi fra foråret 2006. I lyset af de store merinvesteringer i forskning og en ambitiøs målsætning om danske universiteter i verdensklasse ønsker regeringen, at universiteternes basismidler skal fordeles efter kvalitet.
– De universiteter, der gør det godt, skal belønnes. Og dårlig kvalitet skal have konsekvenser, siger Helge Sander.
* Aftale om basismidler efter resultat [orig. link; se ovenfor (red.)]
***
fra: Videnskabsministeriets side (NB: d. 5. nov., 2008)
http://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2008/globaliseringsaftale-sikrer-milliardinvesteringer-i-fremtiden/globaliseringsaftale-sikrer-milliardinvesteringer-i-fremtiden
Globaliseringsaftale sikrer milliardinvesteringer i fremtiden
Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i dag indgået en aftale om fordelingen af godt fire milliarder kroner i 2009-2012 fra den såkaldte globaliseringspulje.
Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i dag indgået en aftale om fordelingen af godt fire milliarder kroner i 2009-2012 fra den såkaldte globaliseringspulje.
Aftalen sikrer fortsat vækst i basismidler til universiteterne og giver bestyrelserne større frihed til at kunne disponere over økonomien i de kommende år. Partierne er desuden enige om målsætningen og finansieringen af den ambitiøse energiaftale, der blev indgået tidligere på året. Endelig sikres der flere midler til både fri og strategisk forskning.
– Jeg er glad for, at vi med aftalen dels giver universiteternes ledelser en større økonomisk handlefrihed og dels sikrer mere forskning, som kan være med til at finde løsninger på en række af de udfordringer, som det danske samfund står over for, f.eks. når det gælder et renere miljø, klimaforandringerne, sundere fødevarer og bekæmpelsen af den såkaldte sociale arv i uddannelserne, siger videnskabsminister Helge Sander.
Aftalen sikrer, at de frie basismidler til universiteterne vokser fra godt 5,9 milliarder kroner i 2007 til godt 6,7 milliarder kroner i 2009, og at dette niveau som minimum bevares frem til 2012. Dette beløb vil naturligvis blive større i forbindelse med de kommende forhandlinger om de resterende godt 9 milliarder kroner af globaliseringsmidlerne.
Aftalen frigør desuden basismidler, som før har været bundet til andre formål. Konkret sættes der en øvre grænse på maksimalt 10 procent for universiteternes medfinansiering af bevillinger fra forskningsrådene ligesom følgeomkostninger til f.eks. husleje og administration, fremover vil blive dækket fuldt ud.
I forhandlingerne blev der også sikret opbakning til yderligere godt 600 millioner kroner til strategisk forskning i 2009-2010, hvor der prioriteres en række temaer af samfundsmæssig relevans. Der afsættes desuden godt 200 millioner kroner til den frie forskning i samme periode.
– Det er meget positivt, at vi samtidig med flere basismidler til universiteterne har aftalt at styrke den strategiske forskning i de kommende år. Det er et vigtigt signal om, at forskningen rækker ud over universiteterne og langt ind i hele det danske samfund, siger videnskabsminister Helge Sander.
Endelig styrkes internationaliseringen af dansk forskning, bl.a. ved markant flere midler til dansk deltagelse i rumforskning.
***http://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2008/globaliseringsaftale-sikrer-milliardinvesteringer-i-fremtiden/globaliseringsaftale-sikrer-milliardinvesteringer-i-fremtiden
Globaliseringsaftale sikrer milliardinvesteringer i fremtiden
Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i dag indgået en aftale om fordelingen af godt fire milliarder kroner i 2009-2012 fra den såkaldte globaliseringspulje.
Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i dag indgået en aftale om fordelingen af godt fire milliarder kroner i 2009-2012 fra den såkaldte globaliseringspulje.
Aftalen sikrer fortsat vækst i basismidler til universiteterne og giver bestyrelserne større frihed til at kunne disponere over økonomien i de kommende år. Partierne er desuden enige om målsætningen og finansieringen af den ambitiøse energiaftale, der blev indgået tidligere på året. Endelig sikres der flere midler til både fri og strategisk forskning.
– Jeg er glad for, at vi med aftalen dels giver universiteternes ledelser en større økonomisk handlefrihed og dels sikrer mere forskning, som kan være med til at finde løsninger på en række af de udfordringer, som det danske samfund står over for, f.eks. når det gælder et renere miljø, klimaforandringerne, sundere fødevarer og bekæmpelsen af den såkaldte sociale arv i uddannelserne, siger videnskabsminister Helge Sander.
Aftalen sikrer, at de frie basismidler til universiteterne vokser fra godt 5,9 milliarder kroner i 2007 til godt 6,7 milliarder kroner i 2009, og at dette niveau som minimum bevares frem til 2012. Dette beløb vil naturligvis blive større i forbindelse med de kommende forhandlinger om de resterende godt 9 milliarder kroner af globaliseringsmidlerne.
Aftalen frigør desuden basismidler, som før har været bundet til andre formål. Konkret sættes der en øvre grænse på maksimalt 10 procent for universiteternes medfinansiering af bevillinger fra forskningsrådene ligesom følgeomkostninger til f.eks. husleje og administration, fremover vil blive dækket fuldt ud.
I forhandlingerne blev der også sikret opbakning til yderligere godt 600 millioner kroner til strategisk forskning i 2009-2010, hvor der prioriteres en række temaer af samfundsmæssig relevans. Der afsættes desuden godt 200 millioner kroner til den frie forskning i samme periode.
– Det er meget positivt, at vi samtidig med flere basismidler til universiteterne har aftalt at styrke den strategiske forskning i de kommende år. Det er et vigtigt signal om, at forskningen rækker ud over universiteterne og langt ind i hele det danske samfund, siger videnskabsminister Helge Sander.
Endelig styrkes internationaliseringen af dansk forskning, bl.a. ved markant flere midler til dansk deltagelse i rumforskning.
Aftale om milliarder
Finn Kjærsdam er tilfreds med, at politikerne har fulgt rektorernes indstilling. AALBORG: Flere års slagsmål mellem de danske universiteter er slut.
Fordeling: Universiteter og politikere enige om globaliseringsmidler
En ny aftale fordeler de ekstra penge, som universiteterne får fra statens såkaldte globaliseringsmidler, efter en model, som alle universiteter har tilsluttet sig.
Også rektor Finn Kjærsdam, Aalborg Universitet, er tilfreds:
- Jeg synes, at modellen er fornuftig. Den er fair og balanceret - men politikerne har heller ikke ændret et komma i det oplæg, alle rektorer blev enige om tidligere i år.
Rektorernes enighed i april kom efter langvarige slagsmål. I fjor forsøgte hver enkelt universitet at påvirke Folketingets videnskabsudvalg. Resultatet blev, at politikerne valgt hele at hægte dem af.
Foruden regeringen står Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale bag den nye aftale.
Strid om fordeling
Den grundlæggende strid har handlet om, hvor meget en ny fordelingsmodel skal omfatte. AAU, Handelshøjskolen i København samt RUC og Syddansk Universitet vil gerne have alle basismidler omfattet af nye regler, der tæller uddannelse, forskning og publicering.
Hidtil har bevillingen for hvert enkelt universitet taget udgangspunkt i pengeposens størrelse året før. Dermed har de ældste universiteter, København, Århus og DTU, haft en fordel.
Den fordel består, fordi de hidtidige basismidler fordeles, som de plejer. Den nye aftale gælder kun de ekstra penge, som globaliseringspuljen omfatter. Det accepterede alle rektorer, da de fandt sammen i april.
Fire elementer giver penge
Fordelingen af de nye midler bygger på fire elementer: Hvor mange studerende, der gennemfører deres uddannelse, hvor mange eksterne forskningsmidler , det enkelte universitet kan hente hjem, hvor meget forskning, det enkelte universitet publicerer samt antallet af færdiguddannede ph.d.'er.
- Den nye model giver os lidt flere midler end den gamle. Samtidig måler den kun ret få ting, så den er enkel at administrere, siger Finn Kjærsdam.
Allerede næste år vil de ekstra basismidler nærme sig to milliarder kroner til fordeling mellem universiteterne.
***
No comments:
Post a Comment