Friday, July 3, 2009

Aftale om basismidler efter kvantitet

[flere dokumenter (red.)]

***
fra Videnskabsministeriets side
http://vtu.dk/lovstof/politiske-aftaler/basismidler-efter-resultat/basismidler-efter-resultat
d. 30.06.2009
Aftale om basismidler efter resultat
 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om ny model for fordeling af basismidler til universiteterne.

I aftalen om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling af 5. november 2008 fremgår det:

"Der er enighed om, at tilvæksten i basismidler til universiteterne i 2009 fordeles efter den kendte fordelingsnøgle 50-40-10. Partierne noterer sig, at regeringen vil fremlægge et forslag til en ny fordelingsnøgle fra 2010. Dette forslag er udgangspunktet for de drøftelser med partierne bag globaliseringsaftalen, der indledes i foråret 2009, når den bibliometriske indikator foreligger ".

Partierne er enige i de hensigter med introduktion af en ny model, som er beskrevet i "politikpapir om model for fordeling af basismidler" fra Danske Universiteter fra april 2009.

Den nye model vil være en modificering af 50-40-10 modellen. Ændringen består i at tilføje den bibliometriske forskningsindikator. 50-40-10-modellen består af tre indikatorer med hver sin vægtning:
  • Universiteternes indtjente uddannelsesbevilling (vægter 50 pct.)
  • Universiteternes forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler (vægter 40 pct.)
  • Universiteternes antal af færdiguddannede ph.d.'ere (vægter 10 pct.)
Følgende nye fordelingsmodel indfases i perioden 2010-2012:
  • Universiteternes indtjente uddannelsesbevilling – vægter 45 pct.
  • Universiteternes forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler – vægter 20 pct.
  • Universiteternes forskningsvirksomhed målt ved publicering (den bibliometriske forskningsindikator) – vægter 25 pct.
  • Universiteternes antal af færdiguddannede ph.d.'ere – vægter 10 pct.
Den nye model indfases som følger:
  • I 2010: 45-35-10-10
  • I 2011: 45-30-15-10
  • I 2012: 45-20-25-10
1. Den bibliometriske forskningsindikator skal baseres på Forsknings- og Innovationsstyrelsens optælling af fagfællebedømte forskningspublikationer. Optællingen foretages på baggrund af faggruppernes indmelding og niveauinddeling af fagfællebedømte forskningspublikationer. I tvivltilfælde godkendes niveauinddelingen af forskningspublikationerne af et særligt nedsat fagligt udvalg, der består af en formand og anerkendte forskere, der dækker de videnskabelige hovedområder. For at sikre at indikatoren er dynamisk og løbende tilpasses udviklingen i forskningsverdenen forudsætter partierne, at listerne over tidsskrifter og forlag løbende opdateres. Aftalen forudsætter endvidere, at danske og udenlandske bogudgivelser gives de samme vilkår i forbindelse med niveauplaceringen.
2. Modellen skal fordele nye midler – første gang – fra efterårets globaliseringsforhandlinger og omstillingsreserven.
3. Modellen skal være gennemskuelig og logisk, så ethvert universitet kan beregne, hvilket beløb modellen vil give.
4. Den nye model tages i brug ved udarbejdelse af finanslov 2010.

Partierne er enige om, at modellen evalueres efter 3 fulde år med henblik på en politisk drøftelse af behovet for revision af modellen i 2013.

Endeligt er det aftalt, at erfaringerne med modellen drøftes årligt partierne imellem i forbindelse med, at de årlige opgørelser over publikationspoint foreligger.

***
Aftalen i pdf-format:
http://vtu.dk/lovstof/politiske-aftaler/basismidler-efter-resultat/aftale-om-basismidler-efter-resultat.pdf

***

fra Videnskabsministeriets sider (d. 30. juni, 2009)
http://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2009/universiteternes-forskningsresultater-beloennes/universiteternes-forskningsresultater-beloennes
Universiteternes forskningsresultater belønnes
Efter flere års forberedelser er der politisk forlig: Universiteterne skal fremover også have basismidler i forhold til deres forskningsresultater

– Fremover vil der være et økonomisk skulderklap til de universiteter, der satser på forskningskvalitet og resultater. Det er meget tilfredsstillende, da det bidrager til at sikre samfundet god forskning for de store investeringer, vi foretager, siger videnskabsminister Helge Sander.

Den politiske aftale er indgået af de fem partier i globaliseringskredsen (Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og regeringspartierne Det Konservative Folkeparti og Venstre) og består i en fordelingsmodel for nye basismidler til universiteterne.

Efter en indkøringsfase på tre år betyder den nye model, at universiteternes offentliggørelse af forskningsresultater vil være den næstvigtigste parameter for fordeling af nye basismidler. Uddannelsesbevillinger vil fortsat tælle tungest.

– Det er en god og afbalanceret model, hvor vi har taget højde for den intense debat, som forskerne har ført om, hvordan vi bedst muligt opgør universiteternes forskningsresultater, siger Helge Sander.

Universiteternes forskning skal måles med en bibliometrisk forskningsindikator, der er en internationalt anerkendt optællingsmetode af videnskabelige forskningspublikationer. Der vil ske en løbende opdatering af de ca. 20.000 tidsskrifter og forlag, der indgår i indikatoren.

Det politiske forlig er en udløber af regeringens globaliseringsstrategi fra foråret 2006. I lyset af de store merinvesteringer i forskning og en ambitiøs målsætning om danske universiteter i verdensklasse ønsker regeringen, at universiteternes basismidler skal fordeles efter kvalitet.

– De universiteter, der gør det godt, skal belønnes. Og dårlig kvalitet skal have konsekvenser, siger Helge Sander.

* Aftale om basismidler efter resultat [orig. link; se ovenfor (red.)]

***
fra: Videnskabsministeriets side (NB: d. 5. nov., 2008)
http://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2008/globaliseringsaftale-sikrer-milliardinvesteringer-i-fremtiden/globaliseringsaftale-sikrer-milliardinvesteringer-i-fremtiden
Globaliseringsaftale sikrer milliardinvesteringer i fremtiden
Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i dag indgået en aftale om fordelingen af godt fire milliarder kroner i 2009-2012 fra den såkaldte globaliseringspulje.

Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i dag indgået en aftale om fordelingen af godt fire milliarder kroner i 2009-2012 fra den såkaldte globaliseringspulje.
Aftalen sikrer fortsat vækst i basismidler til universiteterne og giver bestyrelserne større frihed til at kunne disponere over økonomien i de kommende år. Partierne er desuden enige om målsætningen og finansieringen af den ambitiøse energiaftale, der blev indgået tidligere på året. Endelig sikres der flere midler til både fri og strategisk forskning.
– Jeg er glad for, at vi med aftalen dels giver universiteternes ledelser en større økonomisk handlefrihed og dels sikrer mere forskning, som kan være med til at finde løsninger på en række af de udfordringer, som det danske samfund står over for, f.eks. når det gælder et renere miljø, klimaforandringerne, sundere fødevarer og bekæmpelsen af den såkaldte sociale arv i uddannelserne, siger videnskabsminister Helge Sander.
Aftalen sikrer, at de frie basismidler til universiteterne vokser fra godt 5,9 milliarder kroner i 2007 til godt 6,7 milliarder kroner i 2009, og at dette niveau som minimum bevares frem til 2012. Dette beløb vil naturligvis blive større i forbindelse med de kommende forhandlinger om de resterende godt 9 milliarder kroner af globaliseringsmidlerne.
Aftalen frigør desuden basismidler, som før har været bundet til andre formål. Konkret sættes der en øvre grænse på maksimalt 10 procent for universiteternes medfinansiering af bevillinger fra forskningsrådene ligesom følgeomkostninger til f.eks. husleje og administration, fremover vil blive dækket fuldt ud.
I forhandlingerne blev der også sikret opbakning til yderligere godt 600 millioner kroner til strategisk forskning i 2009-2010, hvor der prioriteres en række temaer af samfundsmæssig relevans. Der afsættes desuden godt 200 millioner kroner til den frie forskning i samme periode.
– Det er meget positivt, at vi samtidig med flere basismidler til universiteterne har aftalt at styrke den strategiske forskning i de kommende år. Det er et vigtigt signal om, at forskningen rækker ud over universiteterne og langt ind i hele det danske samfund, siger videnskabsminister Helge Sander.
Endelig styrkes internationaliseringen af dansk forskning, bl.a. ved markant flere midler til dansk deltagelse i rumforskning.

***
Nordjyske.dk d. 1. juli, 2009
Aftale om milliarder
Finn Kjærsdam er tilfreds med, at politikerne har fulgt rektorernes indstilling. AALBORG: Flere års slagsmål mellem de danske universiteter er slut.
Fordeling: Universiteter og politikere enige om globaliseringsmidler

En ny aftale fordeler de ekstra penge, som universiteterne får fra statens såkaldte globaliseringsmidler, efter en model, som alle universiteter har tilsluttet sig.

Også rektor Finn Kjærsdam, Aalborg Universitet, er tilfreds:
- Jeg synes, at modellen er fornuftig. Den er fair og balanceret - men politikerne har heller ikke ændret et komma i det oplæg, alle rektorer blev enige om tidligere i år.

Rektorernes enighed i april kom efter langvarige slagsmål. I fjor forsøgte hver enkelt universitet at påvirke Folketingets videnskabsudvalg. Resultatet blev, at politikerne valgt hele at hægte dem af.
Foruden regeringen står Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale bag den nye aftale.

Strid om fordeling
Den grundlæggende strid har handlet om, hvor meget en ny fordelingsmodel skal omfatte. AAU, Handelshøjskolen i København samt RUC og Syddansk Universitet vil gerne have alle basismidler omfattet af nye regler, der tæller uddannelse, forskning og publicering.
Hidtil har bevillingen for hvert enkelt universitet taget udgangspunkt i pengeposens størrelse året før. Dermed har de ældste universiteter, København, Århus og DTU, haft en fordel.
Den fordel består, fordi de hidtidige basismidler fordeles, som de plejer. Den nye aftale gælder kun de ekstra penge, som globaliseringspuljen omfatter. Det accepterede alle rektorer, da de fandt sammen i april.

Fire elementer giver penge
Fordelingen af de nye midler bygger på fire elementer: Hvor mange studerende, der gennemfører deres uddannelse, hvor mange eksterne forskningsmidler , det enkelte universitet kan hente hjem, hvor meget forskning, det enkelte universitet publicerer samt antallet af færdiguddannede ph.d.'er.
- Den nye model giver os lidt flere midler end den gamle. Samtidig måler den kun ret få ting, så den er enkel at administrere, siger Finn Kjærsdam.

Allerede næste år vil de ekstra basismidler nærme sig to milliarder kroner til fordeling mellem universiteterne.

***
[Se også arkivets side om den bibliometriske forskningsindikator, her (red.)]

[intern ref.]

Posted by Curt Hansen at 5:12 PM 0 comments
Labels:

Monday, April 9, 2007

Vedr. indikatorer til basismidlers fordeling

[Denne side (som er overflyttet fra arkivets version 1) opdateres løbende, nyeste stof nederst. Her er først lidt spredt nyt fra nettet om modeller for fordeling af basismidler til universiteterne efter de s.k. kvalitetsindikatorer for forskning, uddannelse, vidensspredning og samarbejde med erhvervslivet. Kilder: Dagblade, Svend Hyllebergs blog, artikler fra Ingeniøren, primo juni 2007. Seneste nyt: schroll down! (red.) ] Se også:
• især om udvalget for forskningskvalitet, teknisk udvalg for en bibliometrisk kvalitetsindikator: her.
***
Et tidligt indlæg her... på bloggen Forskningsfrihed?

***
[uddrag fra s. 7-8 af et notat, som endnu i juli 2007 kunne downloades fra
http://www.sedirk.dk/NR/rdonlyres/59FF5137-9820-40A6-8377-D4AA74900BBD/0/SEDIRKsintegrationsnotat_270306.pdf Notatet er medtaget her, for selvom det ikke direkte går ind i en detaildiskussion af indikatorer, implicerer uddraget her en afstandtagen fra tanken om at beregne et enkelt helt universitets "kvalitetsvægt" som fordelingsnøgle til basismidler, jf. nedenfor (red.)]

Sektorforskningens Direktørkollegium
'§ 31-udvalget'
Den 27. marts 2006

Notat om modeller for integration af sektorforskningsinstitutioner i universiteterne

(s. 7-8):
"Regeringen foreslår i oplægget til Globaliseringsrådet, at ikke kun universiteternes eksterne finansiering, men også basisfinansieringen konkurrenceudsættes. For en sådan ordning kan der tænkes flere fremgangsmåder. Det afgørende er imidlertid, at konkurrencen foregår på saglige og gennemskuelige kriterier, således at konkurrencen kan få nyttige effekter. For at dette kan ske, er det afgørende at konkurrencen sker på kvalitet og relevans i forhold til de fremtidige universiteters grundlæggende opgaver.
Det indebærer, at bedømmelsen af de enkelte universiteters kvalitet i opgaveløsningen sker i forhold til hver af hovedopgaverne og ikke i forhold til en mere eller mindre gennemskuelig sammenblanding af økonomien bag de forskellige hovedopgaver. Et universitet eller et institut kan således udmærket være dygtig til at uddanne kandidater, men mindre dygtig til at forske frit – og omvendt. Ligeledes kan et fremtidigt universitet eller institut være dygtig til at forske frit, men mindre dygtig på de områder, hvor der er behov for forskning til løsning af myndighedsrelaterede eller erhvervsmæssige sektoropgaver – og omvendt.
Når der evt. sker en integration af sektorforskningen i universiteterne bør konkurrencen mellem institutionerne derfor foregå inden for hver af de tre søjler, som de fremtidige universiteters basisfinansiering bør bygge på. Det vil sige følgende tre søjler for basisbevillinger til hvert af de fremtidige universiteter:
a) En bevilling til forskningsbaseret uddannelse. Dvs. en bevilling der grundlæggende er defineret af studenteroptag og gennemførelsesprocenter f.eks. efter en taxametermodel som den nuværende evt. suppleret med en bevilling for at kvalificere de optagne studenters gymnasiale forudsætninger til at gennemføre de studier, som Regeringen særligt lægger vægt på. (Det bør her bemærkes, at hovedparten af sektorforskningen finder sted på det naturvidenskabelige og tekniske område, hvor universiteterne i de senere år har haft vanskeligheder med at tiltrække tilstrækkeligt mange studerende).
b) En bevilling til forskningsbaseret myndighedsberedskab. Dvs. en bevilling der som hidtil er medgået til den langsigtede, fokuserede opbygning og vedligeholdelse af bl.a. databanker og forsknings- og rådgivningsmiljøer (herunder forskeruddannelse) nævnt under notatets punkt 1a, mens de mere kortsigtede opgaver nævnt under notatets punkt 1b fremover i højere grad kan foregå som del af en resultatkontrakt.
c) En bevilling til fri forskning. Dvs. en bevilling, der som hidtil kan anvendes af universitetet til internt defineret forskning, medfinansiering af eksternt delfinansieret forskning og forskeruddannelse, samarbejde med erhvervslivet, deltagelse i internationale forskningsprojekter og netværk osv.
Såfremt de fremtidige universiteters basisbevillinger allokeres til disse tre søjler i de årlige finanslove giver det en sikring af, at myndighederne fremover gennem resultatkontrakter o.l. vil kunne opretholde det myndighedsberedskab, der hidtil har været sikret gennem sektorforskningsinstitutionernes basisbevillinger og resultatkontrakter, ligesom det giver en sikring af, at midlerne til fri forskning ikke kanaliseres over i sektorforskning.
Under alle omstændigheder bør det sikres, at interne overførsler fra et hovedformål til et andet ikke kan finde sted uden Folketingets godkendelse."


***
[fra: Rektorkollegiets hjemmeside, http://www.rektorkollegiet.dk/politik_debat/pressemeddelelser/konkurrence_om_forskningsmidler/ (red.)]

København, den 25. oktober 2006

Konkurrence om nye forskningsmidler

Fra 2007 skal der investeres massivt i dansk forskning, så Danmark inden 2010 når til at inve­stere 1 % af BNP i offentlig forskning. Universiteterne foreslår, at de nye midler til forskning fordeles ligeligt mellem forskningsrådssystemet, der fordeler til enkeltprojekter, og universi­tetsledelserne, der har det strategiske ansvar for universiteternes samlede udvikling. De midler, der skal disponeres af universitetsledelserne, kan sagtens fordeles i konkurrence, f.eks. ud fra det enkelte universitets effektivitet på uddannelsessiden, evne til at tiltrække eksterne forsk­nings bevillinger og til at uddanne forskere. De nye forskningspenge bør altså deles fifty-fifty mellem konkurrenceudsatte forskningsrådsmidler og konkurrenceudsatte basismidler.

”Den såkaldte 50-40-10-model [om denne, se her (red.)] har tidligere med succes været anvendt til at fordele de nye forsk ningsmidler, der er kommet. Her fordeles pengene i forhold til størrelsen af henholdsvis uddannelses bevillingen og de eksterne forskningsbevillinger samt antallet af ph.d.er på hver af uddannelsesinstitu tionerne. Fra 2008 foreslår vi, at man lægger endnu et kriterium, der måler forskningskvalitet, oveni – så man får en enkel og robust algoritme, der sikrer, at nye basismidler til forskning fordeles i forhold til det enkelte universitets dynamik og effektivitet,” siger Rektorkollegiets formand, Jens Oddershede.

Universiteterne minder om, at en begrundelse for den nye universitetslov var at give professionelle ledelser kompetence til og ansvar for universiteternes udvikling. Det skyldtes ønsket om at skabe en ledelsesstruktur, der kan tage ansvar for at udnytte de kommende investeringer bedst muligt.

”Derfor foreslår universiteterne, at mindst halvdelen af alle nye midler til forskning tildeles som basis midler, således at universitetsledelserne får mulighed for at løfte deres ansvar for universiteternes lang sigtede strategi og for at sikre forskningsbaseret undervisning til fremtidens studerende,” siger KVL’s formand, direktør Erik Bonnerup, der er formand for kredsen af universitetsformænd.

Kontaktpersoner
Formand for Rektorkollegiet
Rektor Jens Oddershede
Syddansk Universitet
Telefon: 65 50 10 30
Mobil: 40 40 10 97
jod@adm.sdu.dk

Formand for kredsen af universitetsformænd
Direktør Erik Bonnerup
Telefon: 33 13 05 04
Mobil: 29 44 21 31

Link til pressemeddelelse i pdf (http://www.rektorkollegiet.dk/typo3conf/ext/naw_securedl/secure.php?u=0&file=fileadmin/ user_upload/downloads/presse/PRM_fordeling_af_forskningsmidler.pdf&t=1183287955&hash=2ddf6083fc9c744abbe958c6b11526f0)
***

punkt 19: Temadrøftelse vedr. forskningsindikatorer.
Rektor meddelte, at Rektorkollegiet i forbindelse med ministeriets nedsættelse af tre arbejdsgrupper om kvalitetsfordelte basismidler har nedsat tre følgegrupper, der skal følge arbejdet med at definere indikatorer for henholdsvis forskningskvalitet, uddannelseskvali-tet og videnspredningskvalitet. RUC har en repræsentant i hver af de tre følgegrupper.
Rektorkollegiet har den 8. februar skrevet til departementschefen og foreslået, at man ud-skyder hele processen til 2009, da man finder det uhensigtsmæssigt at indføre en kvali-tetsmodel, før man er klar med en indikatormodel for forskningskvalitet. Departements-chefen har endnu ikke besvaret denne henvendelse.
Rektor foreslog på denne baggrund, at Akademisk Råd udskød sin temadrøftelse. Akade-misk Råd tiltrådte, at temadrøftelsen vedr. forskningsindikatorer tages på et senere tids-punkt.

[fra: RUC, "REFERAT AF AKADEMISK RÅDS MØDE 1/2007, ONSDAG, DEN 21. FEBRUAR 2007, KL. 13.00-16.00, I KONSISTORIESALEN, Referatet blev godkendt på møde 2/2007, 28.3.2007", URL: http://www.ruc.dk/ruc/internesider/Referater/akademiskraad/referater/AR2007/udk12007/ (red.)]
***

VTU's kvalitetsfinansieringsmodel
Som led i velfærdsaftalen er det besluttet at en del af universiteternes basismidler skal fordeles efter kvalitetskriterier. For at udmønte denne aftale har Forsknings- og Innovationsstyrelsen nedsat tre arbejdsgrupper for henholdsvis forskningskvalitet, uddannelseskvalitet og videnspredningskvalitet, der skal bidrage til at udforme en konkret model for kvalitetsbaseret fordeling af midlerne. Københavns Universitet er repræsenteret i to af disse grupper og deltager desuden i følgegrupper for alle områder i regi af Rektorkollegiet. Ledelsesteamet har drøftet KU's overordnede holdning til mulige modeller og lægger vægt på, at forskningskvalitet får en central placering og at den valgte model på en afbalanceret måde tager højde for fagområdernes forskellige karakter og traditioner, for eksempel m.h.t. til publicering.

[fra: Ledelsesteamet - Møder januar/februar 2007
http://kureren.ku.dk/referater/ledelsesteamet/ (red.)]

***

[fra: KUreren (Københavns Universitet) http://kureren.ku.dk/referater/direktionen/?tekst=lille, under Møder > referater > Direktionen ]
Møder februar/marts 2007 (...)

Videnspredningsindikatorer

Af de tre arbejdsgrupper i VTU-regi om kvalitetsfordeling af basismidler forventes det ikke, at arbejdsgruppen om forskningsindikatorer bliver færdig det første år, hvorfor VTU har erkendt, at forskningskvalitetsindikatorerne ikke kan indgå i grundlaget for bevillinger før Finanslov 2010. De to øvrige arbejdsgrupper er arbejdsgrupperne vedr. uddannelsesindikatorer og videnspredningsindikatorer.

***

[fra: Notat fra ledelsesmødet 14. 12. 2006, SDU, URL:
http://intern.sdu.dk/enheder/ledelsessekr/ledelses/Notat_20061214/ (red.)]

16. Arbejdsgrupper vedr. kvalitetsfinansieringsmodellen
Rektor orienterede om, at UBST nedsætter tre arbejdsgrupper inden for de tre hovedområder i den kommende kvalitetsfinansieringsmodel: Forsknings-, uddannelses- og videnspredningskvalitet. Rektorkollegiet har fået to pladser i hver gruppe og følgende er udpeget:

Forskning: John Martinussen, KU, og Knut Conradsen, DTU

Uddannelse: Eva Theilmann, AU, og Hanne Krogstrup, AAU

Videnspredning: Per Overgaard Nielsen og Flemming Poulfeldt, CBS.

Der er tale om hurtigt arbejdende grupper, da resultatet skal indgå i forberedelsen af FFL 2008.

***

"Indikatorerne er omdiskuterede og kan problematiseres, fx..." - citat fra Karen Siunes sidste slide fra foredrag i Oslo, dec. 2006, her:
www.nifustep.no/content/download/19915/107835/file/Siune071206.pdf

***

[det næste dokument - "Om VTUs udkast til ny model for fordeling af basisforskningsmidler" af Leif Hansen, d. 8. marts 2007, CBS - kunne downloades fra nettet på dette link http://uk.cbs.dk/content/download/60422/834784/file/Bilag%209.2%20Model%20for%20fordeling%20af%20basisforskningsmidler.pdf
og er i kopi her i arkivet: http://forskpol-arkiv.pbwiki.com/f/Bilag9.2Model_for_ford_basisforsk.pdf, nedenfor i et kort afsluttende uddrag]:

Regnemodellen til omsætning af kvalitetsmålene til basisbevillinger.
Kvalitetsmodellen skal indrettes, så den kan omfatte alle basismidler, og så det
samtidig sikres, at de årlige nedadgående bevægelser i det enkelte universitets
basisbevilling ikke bliver for store, selv hvis et universitet et enkelt år skulle
opleve et væsentligt fald i målt kvalitet.
Samtidig skal modellen kunne fordele en beløbsmæssigt fast pulje.
Derfor indrettes modellen som en benchmarkmodel, hvor det er universiteterne
relative kvalitet, som afgør fordelingen af basismidler. På baggrund af
sammenligningen (”benchmarking’en”) inddeles universiteterne i tre grupper,
som afspejler universiteternes relative kvalitet (”over middel”, ”middel”, og
”under middel”). Det fastlægges, hvor store forskelle i tildeling af basismidler,
der skal være mellem universiteterne i de tre grupper.

De universiteter, der opnår den højeste bedømmelse, får tilført flest
basismidler relativt til deres størrelse.

For hver af de ovenstående 4 kvalitetsparametre rankes universiteterne i tre niveauer og en endnu ikke fastlagt andel af basismidlerne fordeles pr. parameter.

Ideen med denne ”regnemodel” er dels at sikre at udsvingene for det enkelte universitet ikke bliver for voldsomt i det enkelte år (der regnes i udkastet med at udsvingene maximalt kan blive +/- 4 til 9 % af sidste års basisbevilling). Endvidere ”afdæmpes” konkurrencen mellem universiteterne ved at de 8 universiteter inddeles i tre niveauer, hvor de tre bedste får mere end sidste år, de to mellemste det samme og de tre dårligste mindre – indenfor de angivne udsvingsrammer.

Det er på nuværende tidspunkt imidlertid ikke afklaret, hvorledes de forskellige elementer i modellen skal sammenvejes. Der er ikke noget forslag om, hvor meget den enkelte kvalitetsparameter skal veje endsige hvor meget den enkelte indikator indenfor parametrene skal veje.

Endelig er det ikke klart hvorledes forskellighederne mellem universiteterne skal håndteres. De store forskelle der er mellem universiteternes i sammensætning af fagområder bør afspejles i fordelingsmodellen.

Der er givetvis god grund til at universiteterne følger meget nøje med i det udvalgsarbejde om modellen, der nu er sat i gang.

Leif Hansen

***
Claus Emmeche: "Peer review videnskabsministeriet", indlæg af 8/5-2007 på bloggen Forskningsfrihed? om stillingen "Centerchef til opbygning af en kvalitets- og forskningsevalueringsenhed" i Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Torben Greve: "Universiteter skal konkurrere om penge", JyllandsPosten 18/5-2007

***

[fra: Svend Hyllebergs dekanblog, http://www.dekanblog.sam.au.dk/?p=52 d. 1. juni, 2007; linket på rapporten er tilføjet (red.)]

Videnspredningsindikatorer
1. juni 2007 - af: Svend Hylleberg

Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) har udarbejdet en rapport [link; arkivets kopi (red.)] om videnspredningsindikatorer i samarbejde med eksperter udpeget af universiteterne. Sammen med indikatorerne for forskningskvalitet og uddannelse skal disse indikatorer anvendes i forbindelse med fordelingen af universiteternes basismidler til forskning.

Videnspredning fra universiteterne kan foregå af flere kanaler. Uddannelse og publicering af forskningsresultater er givetvis de vigtigste kanaler, men det, der her iflg. rapporten skal fokuseres på, er aktiviteter af bredere karakter, som f.eks.

• Universiteternes samarbejde med erhvervslivet og det offentlige
• Foredrag
• Praktikforløb
• Specialeskrivning i samarbejde med eksterne parter
• Deltagelse i den offentlige debat
• Kommercialisering
• Optag og salg af patenter og licenser
• Iværksætteri
• Spinouts
• Forskeres bestyrelsesposter m.v.,

idet de andre kanaler belønnes på anden vis.

Udvalget har opdelt videnspredningsindikatorerne i ikke-finansielle og finansielle videnspredningsindikatorer.

  • Ikke-finansielle videnspredningsindikatorer
    - Synlighed
    - Deltagelse i den offentlige debat
    - Foredragsvirksomhed
    - Projektorienterede forløb og erhvervsrettede specialer
    - Antal erhvervsfinansierede ph.d.-studerende
    - Samarbejde med De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter)
    - Antal samarbejdskontrakter mellem virksomheder og universiteter
    - Kommercialisering, forskeres bestyrelsesposter, iværksætteri, spinouts, patenter og licenser
  • Finansielle videnspredningsindikatorer
    - Indtægter fra andre tilskudsfinansierede aktiviteter, der ikke har forskningskarakter
    - Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser
    - Indtægter fra myndighedsopgaver
    - Indtægter fra kommercialisering af patenter og licenser
    - Indtægter fra private virksomheder mv. til forskningssamarbejde og øvrigt samarbejde.

Alle disse indikatorer gennemgås systematisk, og der gives en beskrivelse af indikatoren, en bedømmelse af dens relevans, incitamentsvirkninger, datakilde og kvalitet, samt en vurdering af om indikatoren kan implementeres i 2008 eller først senere.

Selvom systematikken i rapporten således er påskønnelsesværdig, forekommer den langt mindre dybtgående og gennemtænkt end man kunne ønske. Rapporten bør derfor udbygges med en langt mere dybtgående gennemgang af de enkelte forslag til indikatorer, ikke mindst en diskussion af hvilken adfærd der promoveres i den incitamentsstruktur, som indikatorerne tegner.

Eksempelvis skal enhver deltagelse i den offentlige debat tælle med, selvom den deltagende universitetsansatte ikke har noget særligt sagkyndigt grundlag for sine udtalelser, men gør det som ”almindelig” borger. Det samme gælder foredrag. Hvordan behandler man mere eller mindre fiktive ”joint appointments”, hvor Søren Ryge Petersen bliver ansat på et universitet, for at hans glimrende programmer i fjernsynet skal tælle med i indikatoren? Og hvordan tælles landsdækkende medier over for lokale nordjyske?

Forskeres bestyrelsesposter nævnes, men behandles i øvrigt ikke. Også her er der brug for en nærmere afgrænsning, idet der formentlig ikke menes bestyrelsesposter i en idrætsforening, men bestyrelsesposter i virksomheder, hvor bestyrelsesposten er opstået på grund af ønsket om vidensformidling. Endvidere er det klart, at en sådan vidensformidling også er baggrunden for, at mange forskere er medlemmer af offentlige råd og kommissioner.

I rapporten nævnes fornuftigvis også problemerne med at opstille indikatorer, der giver en incitamentsstruktur, hvor den kommercielle gevinst ikke overhovedet kan dække omkostninger, og hvor selv de samfundsøkonomiske gevinster ikke kan dække udgifterne. Dette gælder specielt patenter og licenser, hvor ingen forventer, at universiteterne får pengene ind igen, og hvor de samfundsøkonomiske gevinster gennemgående ikke kan dække de samfundsøkonomiske omkostninger.

Hvad angår de såkaldt finansielle videnspredningsindikatorer, indeholder disse indtægter fra myndighedsopgaver, og her kan man jo med god ret anføre, at der finder relevant videnspredning sted. Når man i rapporten alligevel er betænkelig ved anvendelse af en sådan indikator, skyldes det, at myndighedsopgaverne er monopoliseret frem til 2009, og at de indfusionerede sektorforskningsinstitutter formentlig i mange år vil have en monopollignende stilling. På den anden side kan man jo også hævde, at anvendelse af indtægter fra myndighedsopgaver som en indikator på længere sigt kan fremme konkurrencen om disse opgaver.

Generelt gælder det for mange af de indikatorer, der behandles i rapporten, at man før de anvendes, må luge kraftigt ud i de sædvanlige dataopgørelser. Det kan næppe være fornuftigt, at man ved at sælge dyre obligatoriske kompendier til de studerende kan forbedre sin position.

Endvidere er det vigtigt, at man får en passende balance mellem de enkelte indikatorer. En indikator som projektorienterede forløb og erhvervsrettede specialer er jo givet meningsfyldt og fornuftigt på nogle studier, og der er en potentiel efterspørgsel fra virksomheder, men der er studier, hvor denne form ikke vil have megen mening, eller hvor der kun findes få (om nogen) virksomheder, der med rimelighed kan medvirke?

Deltagelse i den offentlige debat og bestyrelsesposter ligger givetvis også mere til højrebenet for nogle fag, og det samme gælder patenter. Det er derfor afgørende, at videnspredningsindikatorerne fordeler sig på en måde, så der er reelle incitamenter for alle fag til videnspredning.

***

[fra: Svend Hyllebergs dekanblog, http://www.dekanblog.sam.au.dk/?p=53 d. 4. juni, 2007 (red.)]

Fordeling af basismidler til universiteterne i 2008
4. juni 2007 - af: Svend Hylleberg

Så har vi fået tre (foreløbige) rapporter om de indikatorer, der eventuelt skal anvendes til fordeling af statens bevilling af forskningsbasismidlerne til universiteterne.

Som tidligere nævnt kan disse indikatorer inddeles i tre grupper:

  1. Forskningskvalitetsindikatorer [kopi her i arkivet (red)]
  2. Uddannelseskvalitetsindikatorer [kopi her (red)]
  3. Videnspredningsindikatorer. [kopi her (red)]

Ikke uventet foreslås det i rapporten om forskningskvalitetsindikatorer, at man anvender en model, den såkaldt norske model, der tager udgangspunkt i en udarbejdet liste over fagligt orienterede publikationskanaler. Endvidere er man så fornuftig, at man erkender, at den nøjagtige udformning af modellen kræver nøje overvejelse og deltagelse af fagligt kompetente personer.

Der er ingen tvivl om, at man på dette område lægger op til en model, der ikke er helt tosset, og som indeholder rimelige incitamenter for universiteterne og forskningen. Det er ganske vist incitamenter, der på nogle områder vil være sværere at tilpasse sig, men som indebærer, at forskningskvalitet og -kvantitet vil blive styrket.

I uddannelsesindikatorrapporten foreslås derimod en række lidet hensigtsmæssige indikatorer, der utvivlsomt, hvis de anvendes, vil føre til en alvorlig sænkning af kvaliteten af de videregående uddannelser i Danmark. Man kan dog stadig håbe på, at de mange advarsler medfører, at de værste vildskud bortskæres.

De videnspredningsindikatorer, der behandles i specialrapporten, er gennemgående karakteriseret ved, at de forsøger at rette universiteternes opmærksomhed mod aktiviteter, hvor det kan være vanskeligt at skelne mellem på den ene side spredning af viden om universiteternes kernekompetencer inden for forskning og undervisning og på den anden side medarbejdernes almindelige borgerlige aktiviteter. Samtidig synes man at ville opmuntre til en adfærd, hvor det samfundsmæssige udbytte formentlig i mange henseender vil være negativ.

Det er vigtigt, at man på alle områder finder en passende balance mellem de enkelte indikatorer, således at alle faglige områder får incitamenter til at forbedre såvel forskning som undervisning og videnspredning. Hvis man således kun tæller patenter som videnspredningsindikatorer, har man samtidig angivet, at jurister ikke skal beskæftige sig med videnspredning, ud over den meget væsentlige der ligger i uddannelserne. I stedet kan de jo så koncentrere sig om at uddanne jurister, der er eksperter i patentlovgivning.

På nuværende tidspunkt er der, så vidt jeg ved, stadig uklarhed om

  • hvilken overordnet model indikatorerne skal indgå i
  • hvilken vægt de enkelte indikatorer har hver af de tre indikatorgrupper
  • vægtfordelingen mellem grupper.

Herudover er det stadig usikkert, hvilke indikatorer der skal anvendes for henholdsvis undervisning og videnspredning.

Vægtene og vægtfordelingen er selvfølgelig meget afgørende for fordelingen og den effekt, som reformen vil have på universiteternes adfærd. Generelt gælder det dog, at jo mindre vægt man giver til forskningskvalitetsindikatorerne, jo mindre betydning vil grundforskningen få, og jo mere vægt man giver til patenter og virksomhedskontrakter, jo flere midler vil man give til ingeniørområderne.

Med hensyn til hvilken overordnet model man vil anvende, er der to spørgsmål, der især trænger sig på. For det første er der overvejelserne om, hvorvidt man vil holde fast ved en model, hvor indikatorerne bestemmer universiteternes relative placering i bevillingsgrupper, som før foreslået, og for det andet, hvorvidt man vil holde fast ved, at den samlede bevilling til universiteternes basismidler er fastlagt på forhånd, således at indikatorerne igen kun bestemmer den relative fordeling af bevillingen.

Det er givetvis fornuftigt at give universiteternes relative placering en vis betydning i lighed med et almindeligt konkurrencemarked, hvor den enkelte virksomheds salg jo også afhænger af de andre virksomheders udbud, kvalitetsforbedringer osv., men det er sværere at se fornuften i at overlade al usikkerhed om størrelsen af det enkelte universitets basisbevilling til universitetet selv. Man har hævdet, at staten skal have fuld bevillingssikkerhed, men det er jo langtfra tilfældet på en lang række andre områder. Universiteternes undervisningsindtægter (STÅ-indtægterne) er et af de områder, hvor staten ikke kender de samlede udgifter, men kun satserne. Det samme gælder udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse, pensioner osv. Når det alligevel ikke går helt galt på disse områder, skyldes det, at man med en vis sikkerhed er i stand til at forudsige, hvor mange STÅ der produceres. At sådanne rimeligt præcise forudsigelser skulle være umulige på basismiddelområdet er svært at forstå. Endvidere er det jo altid muligt - og formentlig hensigtsmæssigt - at foretage en udjævning af indikatorerne over flere år, således at en voldsom uforudset stigning blandt indikatorerne, ikke får bevillingerne til at eksplodere. Så kan man jo tilpasse satserne, hvis stigningen eller faldet fortsætter.

Som allerede nævnt, er der stadig mange uafklarede spørgsmål, der kræver en nærmere analyse og diskussion, og ministeriet har derfor mere end antydet, at man for 2008 vil anvende en foreløbig model, der kun tager nogle af de eventuelle indikatorer i anvendelse.
De indikatorer, der tales om, er

1. Forskningskvalitetsindikatorer
a. Eksterne bevillinger
b. Ph.d.-produktion

2. Uddannelsesindikatorer
a. Beskæftigelsen et år efter kandidatgraden er opnået
b. Udlandsophold af danske studerende og studieophold i Danmark af udenlandske studerende

3. Videnspredningsindikatorer
a. Virksomhedskontrakter (kontraktsum).

Den midlertidige model for forskningskvalitetsindikatorer ligner således en amputeret 50:40:10-model, uden 50 % af vægten til STÅ-produktionen. Alt andet lige vil det betyde et alvorligt tilbageslag for de tørre områder, specielt hvis deres uddannelsesindikatorer, herunder beskæftigelsesindikatoren, er dårlig.

Der kan selvfølgelig gives en god begrundelse for beskæftigelsesindikatoren, men man bør tage hensyn til kandidatproduktionstiden og den generelle konjunkturcyklus.

Udlandsophold i massevis risikerer at medføre en masseimport/eksport af lav kvalitet, men også her kan man forbedre indikatorerne ved at se på kvaliteten af de implicerede universitetsstudier. Vidensprednings-indikatoren er igen en stor håndsrækning til de våde områder og et slag i ansigtet på de tørre.

Man må således håbe, at universiteterne selv er i stand til at udjævne skævhederne til fordel for de våde områder, som det også fremgår af udspillet til den midlertidige fordelingsnøgle, der tænkes anvendt i 2008, samt at ministeriet genovervejer de beviselige ulemper ved denne model og får konstrueret en mere rimelig model for 2009 og frem.

***

referat lagt på nettet, www.health.au.dk/get_media_file.php?mediaID=5966
filnavn: Ledelsesforum_referat_08 [nedenfor i uddrag (red.)]

Aarhus Universitet 18.06.2007 BH,
Journalnr. SUN-206-011-001

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Referat af møde i Ledelsesforum ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
tirsdag den 06. juni 2007 kl. 14.00-16.00

Til stede: Søren Mogensen, Ole Fejerskov, Preben Hørsted Bindslev, Anders Børglum, Poul Henning Jensen, Annie Vesterby, Ole Sonne, Uffe Skov Sørensen, Ulf Simonsen, Søren Kjærgaard, Anders Roed og Birgit Honoré (referent).
[...]

5. Ministeriets arbejde med indikatorer for fremtidig fordeling af basismidler
Dekanen orienterede om arbejdet med kvalitetsfordeling af basismidlerne, hvor det som led i velfærdsaftalen er besluttet, at en del af universiteternes basismidler skal fordeles efter kvalitetskriterier. For at udmønte denne aftale har Forsknings- og Innovationsstyrelsen nedsat tre arbejdsgrupper for henholdsvis forskningskvalitet, uddannelseskvalitet og videnspredningskvalitet, der nu alle har barslet med deres bidrag til at udforme en konkret model for kvalitetsbaseret fordeling af midlerne.
Det er overordnet forventningen, at basismidlerne vil blive fordelt efter den såkaldte Göteborg-model (50 % efter uddannelsesbevilling, 40 % efter ekstern forskningsbevilling og 10 % efter ph.d.-produktionen).

Rektorkollegiet forventer endvidere, at indikatorerne til fordeling af basismidler i 2008 vil blive som følger:
  • Forskning (evne til at tiltrække eksterne forskningsbevillinger og ph.d.- produktion)
  • Uddannelse (gennemførelsesprocenter, beskæftigelsesgrader og antal udvekslingsstuderende)
  • Videnspredning (værdi af indgåede samarbejdsaftaler)
Fordeling af basismidlerne på Aarhus Universitet forventes at følge hidtidig praksis – dvs. at den fordelingsnøgle universitet modtager basismidlerne efter vil i lettere modificeret form blive anvendt til intern fordeling på universitetet. " (...)

***

[(red.)] nyt fra juni 2007:
artikler fra Ingeniøren, juni 2007, her:
http://forskningsfrihed.blogspot.com/2007/06/snart-premiere-p-videnskabsministeriets.html

Kommentar v. dekan for det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU, d. 8. juni 2007, her:
http://forskningsfrihed.blogspot.com/2007/06/ny-kvalitetsindikator-den-norske-model.html

Klumme i Weekendavisen af Claus Emmeche d. 15. juni 2007, her:
http://forskningsfrihed.blogspot.com/2007/06/massemidtpunktet.html

Charlotte Dalsgaard: Universiteter i tvekamp om milliarder. Urban d. 25/6-2007.
http://forskningsfrihed.blogspot.com/2007/06/universiteter-i-tvekamp-om-milliarder.html

***
[(red.)] mere nyt fra sommeren 2007:
• Den 5. juli 2007 afblæser ministeriet det lovede næste udspil om indikatormodellen, og udskyder hele processen et år. Læs meddelelsen her. Officiel begrundelse: for at kunne oparbejde bedre datagrundlag.
• Kort omtale af dette i Ingeniøren d. 10/8-2007 her.
• Opfordring i Magisterbladet d. 17/8-2007 til mere åbenhed om processen her.

***

Kort statuskommentar fra 13/7-2007 på en blog om innovation i Danmark, her:
http://blog.innovationdanmark.nu/2007/07/13/fordeling-af-universiteternes-basismidler-efter-kvalitet-herunder-universiteternes-videnspredning/

"Arbejdet fokuserer på udvikling af de tre indikatorgrupper om målingen af universiteternes forskning, uddannelse og videnspredning. Kortlægningsarbejdet i disse grupper har vist, at det tager tid at udvikle datagrundlaget til en sådan indikator-baseret finansieringsmodel, som bl.a. RTI, Rektorkollegiet og flere andre har peget på som det mest hensigtsmæssige udgangspunkt.

Derfor er planerne nu, at der skal udvikles et grundigt indikatorarbejde. Det betyder formentlig, at der først kan foreligge data for visse indikatorer i 2008 til brug for FL2009 og for bibliometriindikatoren i 2009 til brug for FL2010.

Derfor er tidstabellen nu at introducere fordeling af basismidler efter kvalitet til FL2009.

Udviklingen af relevante indikatorer vil ske i tæt dialog med relevante interessenter efter sommerferien 2007.

FIST og RTI har igangsat et arbejde, der skal bidrage til at udvikle indikatorerne for universiteternes videnspredning. Blandt andet indebærer det udvikling af den årlige innovationsstatistik fra CFA, hvor der til efteråret vil komme helt nye tal, der viser virksomhedernes samarbejde med de forskellige universiteter."

***
***
Sensommeren 2007:
***
Børsen (resumé) d. 5. okt., 2007 (Executive s. 4)
Nu skal der styr på forskningen
Originalartiklen skrevet af Susanne Tholstrup

Hvert år skal landets universiteter indberette tal for forskning til Rektorkollegiet, således at det kan vurderes, hvor meget man får ud af forskningsmidlerne. Problemet er imidlertid, at det står frit for universiteterne at vælge hvordan de opgivne tal skal udregnes, hvorfor det er svært at sammenligne på tværs af universiteterne. Derfor træder "Fagligt Udvalg" under Forsknings- og Innovationsstyrelsen sammen i dag, og på tre måneder skal udvalget udarbejde et sæt fælles regler for måling af forskningskvaliteten på de danske universiteter. Udvalget består af fem af Danmarks fremmeste forskere, og har direktør for Socialforskningsinstituttet Jørgen Søndergaard som formand.

I artiklen nævnes også: Rektorkollegiets formand, Jens Oddershede, Professor og dekan ved Aalborg Universitet, Frede Blaabjerg, Højteknologifonden, direktør for Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Inge Mærkedahl, kontorchef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Anette Dørge Jessen.

***
  • Statusoversigt over udvalgsarbejdet ved Heine Andersen d. 14. okt. 2007 på bloggen Forskningsfrihed?: http://professorvaelde.blogspot.com/2007/10/kvalitetsindikatorer.html. HA skriver bla.:
    "Et spørgsmål, som ingen i verden med indsigt hidtil har ment gav mening, men som Fagligt Udvalg og Styregruppen så vidt jeg forstår nu vil give en løsning på, er følgende: hvordan kan man vægte kvalitet på tværs af fag (fx om en artikel i New England Journal of Medicine har højere kvalitet end en artikel i American Economic Review." — se også kommentarerne til indlægget.
  • Henrik Dørge: Den norske model. Weekendavisen 26/10-2007. [introducerende artikel]
  • Jakob Feldt m.fl.: STÅ-produktion for forskere. Brev til Jens Oddershede og SDU's bestyrelse, ca. 26/10, videresendt 2/11-2007, om kvalitetsindikatorer.
***

fra: FORSKERforum nyheder [www.forskerforum.dk ]
02.11.2007
Kvalitetsmåling: Ministeriet trækker i land
I fremtiden skal 5-10 pct. af forskningsbevillingerne fordeles på baggrund af kvalitetsmålinger - men nu indrømmer ministeriet, at man ikke kan måle kvalitet.
Videnskabsministeriet vil have kvalitetsmålinger til at fordele forskningsbevillinger med, så "kvalitet" belønnes. Der har i længere tid foregået hemmelige forhandlinger mellem Rektorkollegiet og ministeriet om, hvordan kriterierne skal se ud, og kollegiet har tilsyneladende fået overbevist embedsmændene om, at kvalitet ikke bare er sådan at måle.
Ministeriet og politikernes (Globaliseringsrådet) har hidtil hævdet, at målingen bliver udtryk for kvalitet. Men nu har ministeriet gives en bemærkelsesværdig indrømmelse: ”Det er ikke en kvalitetsindikator, men et mål for forskningsproduktion, som der arbejdes med”, forklarer direktør Inge Mærkedahl, FI (ministeriets Forsknings- og Innovationsstyrelse).
Indrømmelsen fremkom forleden på det samfundsvidenskabelige forskningsråds konference om ”Forskningskvalitet og kvalitetsindikatorer". Det blev ikke afklaret, om udtalelse var et forsøg på at tage luften ud af forskersamfundets kritik af målingsmekanikken som ”kvantitativ”, som udtryk for ’bibliometrisk algoritme’ o.lign. Direktøren skyndte sig nemlig ud af døren, da hun havde holdt sit indlæg, så hun slap for at svare på, hvad forskningsmålinger skal bruges til, hvis de ikke måler kvalitet?
Skal vi ikke lige lokalisere det problem, som den foreslåede forskningsindikator skal løse?, lød det polemiske spørgsmål fra dekan Allan Næs Gjerding fra samfundsvidenskab-Aalborg – og det fik han heller ikke noget svar på, når der nu ikke var ministerielle topfolk til stede.
Der er lagt op til en dansk model, som skal inspireres af en norsk. Der er dog en væsentlig forskel, idet den norske model kun fordeler 1,8 pct. af basisforsknings-midlerne, mens der er lagt op til, at den danske skal fordele hele 5-10 pct.

***
  • Svend Hylleberg: Ny financieringsmodel for basismidler. Hyllebergs dekanblog 18/12-2007.
  • Kristian Villesen: Internationalisering ødelægger dansk juraforskning; Naturvidenskabens måling af forskning er problematisk. Inf. 10/1-2008.
  • Rune Heiberg Hansen, Rektorkollegiets website (nu Danske Universiteter): Faggruppe til bibliometrisk fagindikator. d. 11/1-2008. [denne meddelelse: "I forbindelse med udvikling af en model til kvalitetsfordeling af basismidler, skal der udarbejdes en indikator for forskningsproduktion.
    Den såkaldte bibliometriske forskningsindikator baserer sig på autoriserede lister over publikationskanaler.Forskernes publikation i disse kanaler skal således tælles med i universiteternes forskningsproduktion. Autoritetslisterne fastlægges indenfor hvert fagområde af relevante fagfolk.
    Et fagligt udvalg nedsat af Forsknings- og Innovationsstyrelsen har fastlagt 68 faggrupper. Listen kan findes her
    Danske Universiteter har efter indstilling fra universiteterne samt den ikke-universitære forskningssektor fordelt formænd og medlemmer af de enkelte faggrupper. Listen over faggruppemedlemmer kan findes her
    For spørgsmål vedrørende faggrupperne kontakt Rune Heiberg Hansen på rh [at] dkuni . dk "     ]
  • Helge Sander: Flere penge til de bedste forskere. Kristeligt Dagblad 10/1-2008.
  • Humanistisk Forum, citeret d. 11/1-2008 i indlægget "Bibliometrisk panik", bloggen Forskningsfrihed?
  • Helge Sander: Flere penge til de bedste forskere. Universitetsavisen 1/2-2008.
  • Palle Rasmussen: Universitetsforlag og autorisationslister. Bloggen Forskningsfrihed? d. 4/2-2008.
***
Debat om KU-Humaniora's eget initiativ til udvikling af et pointsystem for forskningsformidling, se:
— Bloggen Forskningsfrihed? d. 26/1, d. 6/2;
— dette arkivs opsamlingsside vrede-over-nyt-pointsystem;
— Jonas Dahl: Borgerligt bureaukrati og kontrolgalskab. Jyllands-Posten 7/2-2008

***

[intern ref.]
Posted by Curt Hansen at 5:19 PM 0 comments
Subscribe to: Posts (Atom)